1836 374
Justitsregl. f. Tranquebar 9 §. 13 Jul. et længere Varsel efter Justitiarii Sfjon af 14 Dage indtil 3 Maaneder, for at deres Familie eller Huusfelf kunne have Tid at underrette dem om den skete Indkals' delse, og de selv til at beffiffe en Fuldmægtig. Lader den Fraværende ikke møde for sig paa den bestemte Tægte=- dag, tør Dommeren, endog mod Wederpartens Exception, efter nøie Overveielse af Omstændighederne, meddele læn gere udsættelse, hvis saadant er billigt. Paa famme Maade bliver at forholde, naar den Paagieldende ikke vil lade sig finde, kun at Indstævningen da bliver at forkynde paa det Sted i Colonien, hvor han sidst opholdt sig. Dersom den Paagieldende opholder sig udenfor Indien, bliver han at indkalde med Aars Varsel. c. Det skal være Enhvers Pligt, som indkaldes for Retten, at give, personligt Møde, saafremt han ikke ved lovligt og beviisligt Sorfald er forhindret. Som saadant ansees, foruden de i D. 2. 1-10 bestemte, religiose Fefter, og glædelige eller sørgelige Ceremonier, i hvilke de Paas gieldende paa Grund af Sædvane eller Slægtsfab ere fors bundne at deeltage. Saa ere og Moradorerne, (men ikke deres Tienestetyende), fritagne for personligt Møde, undtagen i Extraretssager, i 6 lger efter Nellu-Udplantningens Begyndelse, og i 8 uger efter Nellu-Afseglingens Begyndelse, hvilke tvende Perioder skulle af Providiteuren for Dommeren opgives. Dog gielder dette Moradorernes Privilegium ikke om deres Møde som Vidner. Enhver, der af en eller anden saadan Aarsag er fritaget for personligt Mode, er berettiget til at lade møde ved sin ders til befuldmægtigede Frænde, Tiener, eller anden god Mand, men kan og, hvis han skriftligen eller mundtligen gien nem Stavningspionerne begierer det, af Retten tilstaaes den Udsættelse i Sagen, hvortil der maatte være tilbørlig Grund. Hvis de paagieldende Parter eller Bidner i Sagen ere Sruentimmer af de Kafter, som ikke vise sig of=
