1836 468
Fr, om Strandinger 6.9 §. 28 Dec. det ikke staaer Fare for igien at bortsfylles. Men, naar enten saadanne Udgifter særligen skulle godtgiøres Biergerne eller disse omvendt skulle bære flere Udgifter end dem, for hvilke, som ovenanfert, Fermodningen taler, ber det tydes ligt tiffiendegives i Refolutionen eller Contracten. Hvad de Skibbrudne selv besidde af Baade, Toug eller andre til Biergning tienlige Redskaber, bør altid af dem afgives. Men ved Bestemmelsen af den Biergelen, der bliver Biergerne at tillægge, bør der tages Hensyn saavel hertil som til den Hiælp, der ydes af det skibbrudne Mandskab. 7.) Betalingen for Baade, Vogne, Toug eller Undet, som til Biergningen benyttes, bør ogsaa, naar slige Ting ei leveres af Biergerne selv, men af Andre (5), i Mangel af mindelig Overeenskomst desangaaende, bestemmes efter Billighed, enten af Amtmanden, efterat Politiemesterens Betænkning er indhentet, eller, hvis en hurtigere Bestemmelse kræves, af denne sidstnævnte Embedsmand, dog at det da staaer Bedkommende, som dermed maatte finde sig utilfreds, frit for at underkaste Sagen Amtmandens nærmere Bedømmelse. 8.) Amtmanden haver, ligeledes efterat have derom modtaget Politiemesterens Meningsyttring, at bestemme den Andeel, som de enkelte Biergere bør nyde af Biergelønnen, forsaavidt denne ikke ved mindelig Overeenskomst er bleven fastsat. Den bør vel være lige for dem, der have anvendt lige Tid og Virksomhed paa Biergningen; men de, som enten bestyre og lede de øvrige Biergeres Birk somhed, eller som iøvrigt ved særdeles Anstrengelser have bidraget fortrinligen til Biergningen, bor nyde en fores get Lod, ligesom naturligvis og den forskiellige tid, hvori Biergerne have været behielpelige, bør komme i vedborlig Betragtning. Strandfogden skal i Særdeleshed altid nyde en Biergelod, foruden den, der kan tilkomme hant som Deeltagende i Biergningen. 9.) Naar Bierg
