1836
471
Fr. om Strandinger 10-11 §. rerne ei deri kunne være sikkert opbevarede, eller at endog 28 Dec. Barernes Udtagelse og Afsondring kan være forneden, for at redde dem fra Bedærvelse, bliver der at forholde faaledes, som Omstændighederne fordre. Dog bør der, saavidt det kan skee uden Hindring for selve Biergningen, førges for, at Pakfernes eller Foustagernes Indhold saa neiagtigt som muligt bestemmes og optegnes eller paa anden Maade saaledes bekræftes, at Oplysning derom iffe vil mangle. Varernes Bortbringelse bør og besorges paa den omhyggeligste Maade, saaledes at de, saavidt muligt, fiffres baade imod Beskadigelse og Underslab. 11.) Der bliver ved paalidelig Vagt at sørge for, at det, der ei har været at indbringe i Huse, ikke bortstiales eller paa anden Maade forvanskes, og Øvrigheden haver, i fornødent Tilfælde, efter de for andre offentlige Ombud gieldende Regler, at udnævne Mænd til dette Wagthold. Disse ber tages af de nærmest Boende ordentligviis indtil en Afstand af Miil fra Strandingsstedet, men, hvor det fornødne Mandskab ikke kan faaes indenfor denne Afstand, maa der gaaes udenfor bemeldte Grændse. Ogs saa bor Øvrigheden, i Mangel af anden mindelig For ening, bestemme Vagtmandskabets Betaling. foranførte, som ved enhver anden Biergningen vedkom mende Foranstaltning, ber vedbørlig Sparsommelighed iagttages, folgelig ikke større Bagthold ansættes, end Nødvendigheden kræver. Endvidere vor der sørges for, at Godset, snarest muligt, bringes i Bevaring paa et beqvemt Sted og under forsvarligt Lukke. Hertil fan Dvs righeden, i fornødent Tilfælde, anvise saavel et Kirkeloft som og private Bygninger, der staae ledige, og som efter deres Beskaffenhed ikke kunne lide ved slig Benyttelse, og i Mangel af mindelig Overeenskomst haver Amtmanden at bestemme Pakhuusleien. Saa bor og det Gods, som enten ved at giemmes er udsat for Bedærvelse, eller $255. Bed
