Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf/598

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1837. 598

Anordn. ang. Kiøbst. oefon. Bestyr. 25-26§. 24 Oct. for at undgaae Rettergangstrætter, overtager sig en vis Forpligtelse eller opgiver Noget af en formeentlig Rettighed. Jovrigt vil der i det særlige Regulativ for de enkelte Kiøbstæder være at træffe saadanne nærmere Bestemmelser i foranførte Henseender, som efter Kiøbstadens Betydenhed og oekonomiske Forfatning findes passende, og hvorved en Myndighed til inden visse Grændser at afgiore Sager af de forannævnte Slags kan blive den locale Communeforvaltning indremmet. Men i alle de Tilfælde, der undtages fra sammes Afgiørelse, bliver Sagen med alle Vedkommendes og deriblandt Overovrighedens Erklæring at indstille til Cancelliet, der, forsaavidt det ikke er bemyndiget til selv at tage Beslutning, haver at andrage Sagen for Kongen, ligesom det og, naar der handles om en fær vigtig og derhos overordentlig Foranstaltning, fan foreskrive, at Borgerskabet sammenkaldes for selv at erklære sig derover. 26.) Umiddelbart efterat Kammer-Regnskabet er aflagt, henlægges det paa Byens Raadstue eller et andet dertil beqvemt Sted, hvor det i 3 lger skal være til Eftersyn for de af Byens Borgere, som maatte attraae at giøre sig befiendte dermed. Regnskabet bliver dernæst neie at giennemgaae af een eller flere af det samtlige Borgerskab valgte Revisorer, saaledes som det i Regulativet for enhver Kiøbstad, med Hensyn til dens Leilighed, maatte blive bestemt. Valget foregaaer paa samme Maade som Balget af Bors gerrepræsentantere og ellers ligesom dette paa 6 Aar. Efterat Revisorernes Bemærkninger have været meddeelte Regnskabsføreren til Besvarelse og videre regnskabsmæssig Omgang, blive de at tilstille Amtmanden, der haver at decidere samme, forsaavidt der er Spørgsmaal om Ansvar for Regnskabsføreren. Men forsaavidt enten Revisorerne maatte have giort nogen Udsættelse, hvorefter Ansvar skulde hvile paa Magistraten eller Repræsen tana