1837
623
Pl. ang. conftit. Retsbet. Diætpenge 1-3 denne, hvis han i denne Anledning maa giore Reiser, 24 Nov. foruden fri Befordring, nyde 2 Nbd. Selv i Diætpenge for hver Dag, som han anvender paa Reisen og det dermed forbundne Ophold paa det Sted, hvor han har at pleie Retten. Derimod skal Sættedommeren ellers ingen anden Godtgiørelse nyde, end de reglementerede Retsgebyrer, som maatte blive at erlægge i Sagen, og hvilke efter Pl. 2 Jul. (Refol. 26 Jun.) 1822 næftefter, ikke tilkomme den ordinaire Dommer, men den, som i hans Sted beffiffes. 2.) Fornævnte Diætpenge udre des af Requirenten, med mindre denne har erholdt fri Proces, da de i saa Tilfælde, saavel som i Justitssager, afholdes paa samme Maade, som de øvrige af Justits- og beneficerede Sager flydende Udgifter. Paa lige Maade bliver der ved Sattedommerens Befordring i dette Slags Sager at forholde efter de ellers for slig Befordring gieldende Regler, med Jagttagelse af den Forskiel, som de gieldende Love i saa Henseende giøre mellem Kiøbstæderne og Landdistricterne. Derimod er det i andre Tilfælde Reqvirentens Sag at forskaffe Sattedommeren Befordring eller derfor give Erstatning efter Bognmandstart. 3.) Jovrigt vil det ved endelig Dom være at afgiore, hvorvidt der for slige udgifter, efter Sagens Beskaffenhed, tilkommer Reqvirenten Erstatning hos Modparten, ligesom der og i Justits- og beneficerede Sager bliver, paa samme Maade, som for Sagens øvrige Omkostninger, at tillægge det Offentlige Erstatning for de ved Sættedommerens Bestikkelse for anledigede Udgifter, forsaavidt der er Nogen, som saadan Erstatning efter Lov og Ret kan paalægges. Saafremt der ere saadanne Omstændigheder tilstede, at det rettelig fan tilregnes den ordinaire Lommer, at han ei selv er istand til at udføre sit Embede, vil og enhver Bedkommende kunne holde sig til ham for de derved foraar- fagede
