1837
627
Fr. ang. Jurisdict. i crim. Sager 5-7 §. les Omstændigheder, ikke vil til hine Diemeds Opnaaelse 29 Nov. være fornøden, men samme snarere vilde lede til Sorvits ling og Sorbaling, være vedkommende Overøvrig. hed tilladt at affondre Sagerne fra hinanden, i hvilket Tilfælde hver Sag for sig bliver at forfølge under det Værneting, hvorunder samme efter Lovens øvrige Forskrif ter henhører. I tvivlsomme Tilfælde har Øvrigheden at henstille Spørgsmaalet til Cancelliets Afgiørelse. 6.) Ligesom den undersøgende Dommer efter § 4 kan uden Medvirkning af Stedets Dommer foranstalte de Personer fremstillede, som efter denne Anordnings Bestemmelser ere pligtige at møde for ham, saaledes kan han og lade en Person, som han i Kraft af sin Embedsmyndighed har erklæret arrestabel, eftersætte udenfor fin Jurisdiction, og er i denne Henseende ikke bundet ved hvad § 1 bestemmer om Afstanden. Naar saaledes den Doms mer, der har decreteret Arresten, har ladet den fuldbyrde i en fremmed Jurisdiction uden Mellemkomst af Stedets Dommer, skal denne dog strax derom underrettes. 7.) Istedetfor at det hidtil efter Fr. 7 Jun. 1760 § 1 og Fr. 31 Mai 1805 2 og 3 har paaligget Overøvs rig hvor enten nødvendig Appel efter Anordningerne finder Sted, eller hvor Domfældte benytter sin Net til at appellere, efter Doms mens Forkyndelse at tegne Stævningen paa Dombacten og derefter at remittere denne til Underdommeren til Stævningens Forfyndelse, skal herefter, for at undgaae ufornødent Ophold ved Actens Frem- og Tilbagesendelse, Underdommeren være bemyndiget til i de foranførte Tilfælde selv at tegne Stævningen til høiere Instants paa Domsacten, hvorhos han tillige ved Paategning har at erklære, at han for sit eget Vedkommende frafalder alt videre Varsel i Sagen. Domsacten bliver da efter Indstævningens lovlige Forkyndelse at tilstille Overs og St. 31 Mai 1805 is 2 og 3 2t 2 øvrige
