1829. 6
Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 4-8 §. 14 Jan. har erhvervet Odel, og den til hans Fyldestgierelfe for nødne Kiobesum ei kan udbringes, ved at afhænde den med Forbeholdenhed af Odelsløsning, saa er Eieren ube rettiget til at fordre, at saadan Forbeholdenhed giøres til Betingelse ved Godsets Afhændelse. 5.) Den, der, paa Grund af den Forbeholdenhed, første Erhver ver har taget ved Salget af en Odelsjord, eller ifølge den Bestemmelse, en saadan i Medhold af §3 har giort, er blevet odelsberettiget Eier af samme, er vel beføiet til, ved dens Overdragelse, at give Slip paa den Odelsret, der kan tilkomme ham og hans Afkom, men de øvrige Grene af Familien kunne derved ikke tabe den Løsningsret, som de havé erhvervet. Heller ikke kan han, ved at pantsætte Jorden, indskrænke disses Løsningsret, hvorimod de Creditorer, som, ved af ham udstædte Forskrivninger, have erhvervet Pant i Eiendom. men, maae, naar Løsningsretten giøres gieldende, noies med den Sum, hvorfor Eiendommen løses. 6.) Naar Nogen vil indtale sin Gdelsret, har han i Almindelighed at lose Godset med den Sum, som det af uvillige, paa den hidtil anordnede Maade dertil udnævnte Mænd, anfees at være værd paa den Tid det løses. Dog staaer det og til den, der i Medhold af nærværende Fdgs § 2 paadrager sit Gods Odel, at giøre det til Vilkaar, at der, i Tilfælde af Løsning, skal derfor betales den Sum, hvorfor han bortsælger samme, mod vedbørlig Godtgiøs relse for senere Forbedringer eller Forringelser i Overeens stemmelse med de hidtil gieldende Regler. 7.) Den mindste Jordlod, der for Fremtiden skal kunne behæf tes med del, skal udgiøre 4 Gylden. 8.) Med Hensyn til den Gdelsjord, der ved denne Anordnings Rundgiorelse ei er i første Erhververs Eie, beholder enhver Vedkommende den alt erhvervede Odelsret, hvilken bliver at udøve i Overeensstemmelse med de hidtil giels den
