1830. 126
Anordn. ang. Umynd. Midler 16-17 §. 5 Mai. iftand til at stille større Sikkerhed, samt at de Umyndige saaledes ere bedre tiente med at lade deres Arv ins destaae i Boet mod saadan Sikkerhed, end at tvinge den Efterlevende til Realisation. Saafremt Værgen og Overformynderne ei i foranførte Henseende maatte være enige, bliver Sagen paa St. Croir at foredrage Regieringen, men paa St. Thomas og St. Jan det Kgl. Raad til Afgiorelse. Endog efter den af Fors ældrene eller Bedsteforældrene Længstlevendes Dod kan, under Jagttagelse af foranførte Betingelser, saavel hiin Arv, som den, der endvidere er falden efter den Længst levende, blive indestaaende hos den efterlevende Stif fader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbed. stemoder. Jøvrigt bør der til Betryggelse for den Umyndige udstedes en Panteobligation, hvori den Siks kerhed, som saaledes gives den Umyndige, anføres, og som bør være forsynet med alle de i § 15 foreskrevne Clausuler, hvorhos Værgen og Overformynderne have at føre Tilsyn med at Boet ei forrykkes, og at de Renter, som skulle spares, tilbørligen erlægges, hvorved dog maa bemærkes, at Renterne, hvor de ere ubetyde lige kunne overdrages de Paagieldende til de Umyndis ges Underholdning og Opdragelse, saalænge de dertil ere trængende. 17.) Overformynderne, i hvis Værge Obligationerne stedse skulle forblive, have at meddele Værgerne Anviisning paa de aarlige Renter, hvilke derefter af disse blive at hæve hos vedkommende Debitorer. For Anvendelsen af de saaledes oppebaarne Renter have Værgerne een Gang aarligen at aflægge et neiagtigt og behørigen documenteret Regnskab, hvil ket revideres af Overformynderne, og, forsaavidt Des cision i et eller andet enkelt Tilfælde maatte anfees forneden, bliver denne, paa Overformyndernes Indstils ling, at afgive af Regieringen, eller paa St. Themas eg
