1831. 234
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 1-4 §. 27 Mart. Fald af nogen uberettiget Person til Lodsning, stal han til de fornærmede Lodser betale de bestemte Lodss penge efter Taxten, om han endog ikke var pligtig til sammesteds at bruge Lods, og desforuden bode 5 Rbd. Sølv til vedkommende Lodseries Pensionscasse. 2.) Den Skibsfører, som vil have Lods, skal derom betimeligen fra Skibet giore Tegn med Flag; men naar dette ei kan sees af vedkommende Lodser, da med Skud. Naar Lodsen er kommen ombord, sal Flaget strax nedtages. Maar en Skibsfører vil have Lobs fra det Sted, han gaaer ud, skal han betimeligen forud bestille ham hos vedkommende Lodserie. Kalder en Skibsfører ikke paa ovennævnte Maade Lods ombord, da ere Lodserne angerlose, hvis nogen Ulykke skulde indtreffe; indfinder derimod Lodsen sig ikke betimeligen efter foregaaende Lodssignal, eller Bestilling, bør Skibsføreren derom underrette Lodsens nærmeste Foresatte. Naar en Lods, formedelst Merke, Taage, eller af andre Omstændighes der hindres fra at fee Lobsmærkerne, og desaarfag ikke med Sikkerhed, kan foretage sig Lodsningen, samt er klærer dette i Skibsmandskabets Paahor, men Skibsføreren desuagtet forlanger at lodfes, da bor Lodsningen see paa Skibsførerens An- og Tilsvar, og Lodsen være angerlos, naar han desuagtet gior sit Bedste. 3.) Den Skibsfører, der har giort Signal efter Lods, stal, som Omstændighederne tillade, være forbunden til, naar Lodfen fees at komme ud, strap at lade maneuvs rere saa passende med Skibet, saa at Ledsen snarest og beqvemmest kan komme ombord; brase op i rette Tid, og betids give fornødne paalidelige Touge til Lodsbaaden. Kommer Lodsen eller Lodsbaaden tilskade, enten for. di Touget, som gaves fra Skibet, springer, eller af ans den Aarsag, som kan tilregnes Skibsføreren, da er denne pligtig, derfor at give Erstatning. 4.) Naar der
