1831.
235
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 4-8 §. der fra et Skib giøres Signal efter Lods, men Skibs: 27 Mart, føreren efterat Lodsen er gaaet Skibet imøde, eller ar indfundet sig ved samme, ikke vil giore Brug af ham, da skal Skibsføreren dog være pligtig at betale den ud. kaldte Lods i Godtgiørelse saameget, som Lodsens Land. sætnings- Penge ere bestemte til. 5.) Skibsføreren er pligtig til, for Lodsen at angive sit Skibs Dybgaas ende i dansk Fodemaal; angiver han dette for mindre, end det virkeligt er, skal han for hver Fod, Skibet stikker dybere, end han har angivet, bede 10 Rbd. Sølv, og derhos betale Lodsningen efter Skibets virkelige Dybgaa ende. Dersom under Lodsningen noget Uheld tilstøder Skibet, formedelst saadan urigtig Angivelse, da haver Skibsføreren Skade for Hiemgield. 6.) Beregnin gen af Fodemaalet til Betalings Erlæggelse skal fors staaes saaledes: naar Skibets Dybgaaende er imellem tvende Fodemaal, da betales som for det Hoieste; til Erempel, imellem 6 og 7, da betales som for fulde 7 Fod, og saaledes fremdeles. 7.) Betalingen for Lodoning erlægges efter de gieldende Taxter, i hvilke enhver Betaling er beregnet i Solv, og bliver følgelig at erlægge i denne Mynt, eller Sedler og Tegn efter den gieldende Qvartals Cours. 8.) Hvor der for Lodsningen er bestemt en vis Betaling ved Taxt, der er ingen Skibsfører pligtig at betale mere, end samme foreskriver, undtagen i Tilfælde af Jisgang, Storm, eller saa haardt Weir, at Lodsen eller Lodserne maae sætte sig selv i Fare, eller bruge mere end almindeligt Mandskab, eller Skibet har mistet Mast, Stænger eller noget af dets Hovedfeil eller dets Roer og derved eller af andre Uarsas ger, ei tilstrækkeligt kan udføre den fornødne Maneuvre; thi da skal det være Lodsen eller Lodserne tilladt, at tinge med Skibsføreren om Taxten, i hvilket Tilfælde, der om Lodsbetalingens Størrelse bør oprettes skrivtlig Con- tract,
