1831. 236
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 8-9 §. 27 Mart, tract, hvis det er mueligt, eller Skibsføreren i manglende Fald i Mandskabets Paaher erklærer sig villig til at indgaae Accorden; men kunde de ikke blive enige om Betalingen, skal Lodsen desuagtet af yderste Evne søge at bringe Skibet i Sikkerhed, og naar saadant er skeet, da strax af vedkommende Øvrighed eller Dommer for lange udnævnt 3de eller i det mindste 2de kyndige og uvillige Mænd, som skulle undersøge Sagen og stienne hvad Skibsføreren bør betale for Lodsningen. Er nogen af Parterne misfornoiet med det afgivne Skien, da bliver Sagen at paatale i Kbhvn ved Secretten, og paa andre Steder for en Giesteret, hvis Dom kan indankes for Overadmiralitetsretten, naar Sagens Gien stand beløber sig til 200 Rbd. Sølv. Vil Skibsføreren feile bort, førend Sagen er tilendebragt, da bor Toldvæsenets Betiente, eller Øvrigheden, paa Lodsens For langende, paasee, at saadant ikke skeer, førend Skibsføreren har deponeret eller stillet antagelig Sikkerhed for den af Lobsen paastaaede Betaling og Sagens Omkostninger. Efter samme Regler bør der forholdes, hvor det i andre Tilfælde er Lodsen tilladt at træffe mindelig Overeenskomst med Skibsføreren om Betalingens Størrelse. 9.) Saalænge en Lods er ombord paa, et Skib nyder han der fri Kost og Tæring, samt et passende Sted at hvile paa, naar han har Tid og Leilighed dertil. Ønsker Lodsen at have en Medhielper ombord under Lodsningen, da skal han dertil begiere den Skibsførendes Samtykke; erholder han samme, da nyder hans Medhielper ogsaa fri Kost og Tæring og et passeligt Hvilested, men ingen Betaling. Forbliver en Lods ved et Skib til dets Lodsning, længere Tid, end de Etmaal, som ifølge Taxterne ansees tilstrækkelige til et Skibs Lodsning fra et Sted til et vist andet, da betales ham, foruden de fastsatte Lodspenge, for ethvert paas
