1831.
239
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 15-17 §. 1881. den anden Sibe er han berettiget til, at affordre Lod: 27 Mart, sen vittering for den modtagne Betaling (Formular Nr. 2). 16.) Bliver en Lods formedelst Storm og Uveir, eller ved Forsømmelse fra Skibsførerens Side, bortført udenfor Lodsningens Bestemmelse og Fare vande, enten til et indenrigst eller udenrigs Sted, skal Skibsføreren, foruden de fastsatte Lodspenge for den bestemte Lodsning, samt frie Kost og Tæring til Lodsen saa længe han er ombord, endvidere betale denne Et maalspenge for faa lang Tid som han, efterat Lobsnins gen er tilendebragt, har været ombord, saavelsom og for den Tid det efter Rimelighed kan antages, at Lobsen behøver til igien at hiemkomme, og desuden besørge ham frit til sit piem. Dersom Lodsen saaledes som i § 9 er anført, har havt nogen Medhielper med sig, da skal denne, eller, hvis der har været Flere, Enhver af disse i ovenanførte Tilfælde af Skibsføreren nyde samme Rettigheder, dog kuns halve Etmaalspenge. Desuden bør Skibsføreren beforge Lodsfartøiet til Lodspladsen, eller og erlægge Godtgiørelse efter Overeenskomst. herom opstaae Tvistighed imellem Skibsføreren og Lod. sen, eller dennes Medhielper, da indstævnes Sagen og paakiendes af Dommeren paa det Sted heri Riget, hvor Lodsen sættes i Land, og behandles giæsteretsviis. Paa fremmede Steder bør vedkommende Consul søge at fors hielpe de bortførte Lodser og Folk til deres Ret. 17.) Naar et Skib kommer uden Lods i en Havn, hvor der i Farvandet til samme er Lodstvang, og Skibsføreren ikke beviisliggiør, at han saa betimeligen har giort Tegn efter Lods, at denne kunde være kommet ud til ham, bør han erlægge de bestemte Lodspenge, som komme ved kommende Lodferie tilgode. Har derimod Skibsføreren belimeligen giort Signal efter Lods, men ikke faaet No. gen, fordi ingen har været tilstede eller ikke betids er som. R 2 Skulde met
