1831. 240
r. ang. Lodsvæsenet i Danmark 17-22 §. 27 Mart. met ud til ham, da erlægger han ingen Lodspenge; liges saa er en Skibsfører fritaget for, at betale Lodspenge paa disse Steder, naar Storm, Mørke eller andre Om. stændigheder, have giort det umueligt for Lodserne at komme ud, eller paa nogen Maade at veilede Skibet. 18.) Paa de Steder, hvor Lodstvang finder Sted, ere de Kgl. Orlogs Fartøier, saavelsom de Skibe eller Fartøier, der ere fragtede paa Kgl. Regning, ogsaa underkastede samme. Cap. II. Lodsernes Pligter og Rettigheder. 19.) Lodserne ere pligtige at oppasse de Soefarende, og paa første, fra et Skib givet Tegn, efter Lobs, strax at bestræbe sig for at komme ombord paa samme. Kan Lodsen, formedelst haardt Weir eller svær See, ei komme ombord, skal han med Lodsbaaden holde sig forud. for Skibet i en passende Afstand, og give det Tegn, 20.) Paa hvorefter samme kunde lebes paa rette Vei. det at Lodserne kunne være fiendelige, skulle de i Lods tienesten stedse bære Lodsskildt paa Brystet, og Tegn paa deres Fartøier, saaledes som i § 52 og 53 af Lods= Reglementet af Dags Dato er bestemt; Overtrædelse heraf straffes efter bemeldte §§. 21.) Saasnart en Lods er kommen ombord i et Stib, for at lodse det, bør han hos Skibsforeren. i Overværelse af Nogle af Skis bets Besætning erkyndige sig om Skibets Egenskaber og Beskaffenhed, samt eftersee om Ankere og Touge ere flare; Lodsningen udfører han derefter paa sit An- og Tilsvar, ved betimelig at tilkiendegive og fee udført, alt hvad der, saavel med hensyn til Skibets Bygning, Styring og Vendinger, som Seilføring, eller andet, kan tiene til Skibets fiffre Frembringelse, under Lodsnin 22.) Over Skibets Mandskab har Lodsen gen. ngen Commando, hvorimod det er bans Pligt, betis meligen at underrette den Commanderende paa Stis bets
