1831. 242
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 25-30 §. 27 Mart, tilkommende Lodspenge forbrudt, ikke foretrække et læn gere fraværende Skib for et nærmere. 26.) Ingen Lobs maa lade sig forskrive eller betinge, at reise fra sit Ziem, eller sin Station, for at lodfe fra andre Stes der, til Fornærmelse for vedkommende Lodser; skeer dette, da boder den Skyldige, foruden den bekomme Lodshyre, 4 Rbd. Selv til den eller de fornærmede Lodsers Pensionskasse; igientager han denne Forbrydelse, bør han indstilles til at miste sin Lodstieneste. Den Lodsoldermand, med hvis Vidende saadant ulovligt Foretagende seer, bøder 50 Rbd. Selv, hvoraf det Halve tilfalder Angiveren, og det Øvrige den eller de fornærmede Lodfers Pensionskasse.. 27.) eiere Lodsbetaling, end den fastsatte eller hiemlebe, maa en Lods under sin Tienestes Fortabelse ei fordre med Undtagelse af det i § 8 omtalte Tilfælde. Ligesaalibet maa han accordere om færre Lodspenge, end dem, som ere bestemte for den Lobsning han forretter. For Overtrædelse heraf, al den Ungieldende bede ligesaameget, som han efter Taxten fulde have havt i Lodsbes taling. 28.) Naar der til noget af de Kgl. Orlogss fartøier, eller til noget for Kgl. Regning fragtet Stib eller Fartøi, bruges Lods, erlægges derfor Betaling, lis gesom for private Fartøier. 29.) Naar et Skib, som har Lods ombord, benyttes som Leder for et andet Skib, da tilkommer Lodsen kun Betaling for det Skrib, paa hvilket han er ombord, ligesom han og kun for samme er ansvarlig. Men tages Lods til et Skib, som har et andet paa Slæbetoug, da bør der betales fulde Lodspenge for begge Skibene. 30.) Dersom noget Skib i sigtbar Veir kommer i et Farvand, hvor Lods er ansat, og giør Tegn efter Lods, men formedelst Lods fernes Forsommelighed ei faaer Lobs, og desaarsag tager Skade, og saadant lovligen bevises, da bør Lods- olders
