1831.
243
Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 30-31 §. oldermanden hvor en saadan er, og Skyld findes hos 27 Mart. ham, tilligemed vedkommende Lodser, der uden lovgyls digt Forfald have forsømt deres Lodspligt, give Erstate Desuden ning, forsaavidt deres Forme tilstrækker. bør enhver af disse Lobser, hvad eaten Stibet er tilfoiet nogen Skade eller ikke, bode » Rbd. Solv, belægges med Arrest, eller endog miste sin Lodstieneste, alt efter Sagens Beskaffenhed. Har Lodsoldermanden feilet i det Tilsyn, han bør have med Lodsernes Paapassenhed, eller deri viist sig efterladen, da skal han, for faadan Fors seelse bøde, første Gang 10 Rbd. Solv, anden Gang det Dobbelte, og treble Gang af Overlobsen indstilles til at miste sin Bestilling. 31.) Mægter en Lods at indlodse et Skib, fordi han og den Skibsførende i det i§ 8 omtalte Tilfælde ei kunne blive enige om Lobsbetas lingen, eller han uden Skibsførerens Samtykke under Inblobsningen forlader det, forend det er bragt sikkert til Unkers, eller i Havn, eller under Udlodsningen førend det er bragt saavidt, som han er pligtig at lodse det, da bør han, foruden at erstatte Skibsføreren den Skade, som Skibet desaarfag mueligen kunde være tilføiet, fors saavidt hans Formue tilstrækker, og Lodseriet Tabet af Lodshyren, endvidere bede ligesaameget, som Lodshy. rens Beløb, eller miste fin Lodstieneste, eller belægges med nogle Aars offentligt Arbeide. Den Lods, som af Ukyndighed, Forsommelse eller Forseelse, sætter et Skib paa Grund, eller lodser, saa at det kommer til Skade, skal erstatte Skaden og efter Omstændighe derne, enten kiendes uværdig til længere at være Lods, eller og tillige straffes med nogle Aars Fæstnings- Arbeide. Men skulle nogen Lods forsætligen sætte et Skib paa Grund, eller, enten forandre noget Lodsmærke, eller opsætte false Mærke, for at vildlede de Sefarende, da skal han efter Forbrydelsens Grad, straffes med Fastnings = R 4
