1831. 244
r. ang. Lodsvæsenet i Danmark 31-33 §. 27 Mart, nings Arbeide paa Livstid, eller have sit Liv fors brudt. I alle Tilfælde, hvor et Skib formedelst Lods sens Forseelse, tilføies Skade, bortfalder Skibsføre rens Forpligtelse til at erlægge Lodsbetaling. 32.) Omendsfiendt det i Almindelighed er Enhver forbudet. de egentlige Lodser undtagne, at paatage sig Lodsning, skal det dog i de enkelte Tilfælde, hvor, esterat et Skib har giort Tegn efter Lods, enten Ingen af disse er tils stede, eller de ikke uden Ophold gaae ud, for at komme til Skibet, være enhver anden, som dertil er duelig, tils ladt at lodse dette, imod derfor at erholde de bestemte Lodspenge. Dersom den rette Lods fiden efter kommer til Stibet, skal han være behielpelig med at indlodse og bringe det til Ankers, uden at han derfor maa fordre nogen Betaling. Men skulde Skibsføreren ikke vilde an kre paa den nærmeste Unkerplads, da maa Ingen uden den rette Lods, fortsætte denne Lodsning, og den Mand, som uden at være Lobs kom til Stibet, for at lobse det, maa i dette Tilfælde alene føre Skibet nærmere ind un ber Kpsterne, saa at Lodsen lettere og beqvemmere kan komme ombord, og antage sig den videre Lodsning; i faa Fald betaler Lodsen denne Mand a Rbd. Sølv af den efter Taxten bestemte Lodshyre, som ingenlunde maa komme den Skibsførende til Udgift.. Den som paa ovens nævnte Maade paatager sig at lodse et Stib, er pligtig at advare Skibsføreren om, at han ei er beskikket Lods, samt at Tegnet efter Lods bør vedblive at vaie og ikke nedtages førend den beskikkede Lods er kommen ombord, eller Skibet er bragt til Ankers. 33.) Befindes No. gen, med Undtagelse af det i § 32 ommeldte Tilfælde, uberettiget at paatage sig Lodsning i Farvande, hvor Lodser ere ansatte, skal han, foruden at han hver Gang bør til vedkommende Lodserie have forbrudt saameget som ellers kunde tilkomme samme i Lodshyre, desuden for
