Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf/261

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1831.

261

Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 38-41 §. 39.) 27 Mart, Procenter til Pensions Kassen og Jolle-Kassen. Ved ethvert Lodserie skal fortienesten, efterat først de befalede Procenter til Overlodsen, Skriveren, Pensions= Kassen og Jolle-Kassen, hvor denne finder Sted, først ere fradragne ved hver Maaneds Ende, deles saaledes, at en Lodsoldermand faaer 1 Mands Part, mod en fast Lods, dog forbeholdes de nuværende Lodsoldermænd, som ere tillagte en større Undeel af Lodspengene, denne Rettighed saalænge de ere i deres Post; en Fastlods dobbelt imod en Reservelods, og Reservelodsen det dobbelte imod en Ertralods. Hvor Prikker eller andre Seemærker af et Lodserie ere udsatte, skal den derfor fastsatte Godtgiorelse deles efter samme Forhold imellem Lodserne, men uden noget Afdrag til Overlodsen, Mynsterskriveren, Oldermanden eller til nogen af bes meldte Kasser; dog skal Toldkassereren paa de Stes der, hvor det er ham paalagt at indkassere denne Godtgiørelse for vedkommende Lodserier, imod for samme at giøre Rigtighed, deraf oppebære 4 pet., hvilke 4 pet. han ogsaa nyder af den egentlige Lodsfortieneste, naar han indkasserer samme. 40.) Ved de Lodserier, hvor ingen Oldermand er ansat, paaligger der den Lods, som bestyrer Lodseriet, de samme Forretninger, som i dette Capitel er foreskreven en Lods Oldermand. 41.) pan skal, om han endog er Huusmand eller Ins derste, være frietagen for Arbeide ved Veie, Kirker, Skoler og andre offentlige Præstationer, til hvis Ud. førelse hans personlige Tilstedeværelse er fornøden, ligesom han heller ikke for saadant Arbeide kan affor dres noget Vederlag i Penge; dog maa ovennævnte Frietagelse ei forstaaes saaledes, at han paa Grund deraf skulde være frietagen for de offentlige Byrder, der paas hvile en fast Eiendom, som han maatte eie, eller bruge; boer han i en Riobstad skal han nyde samme Rettigs heder, 5