1831. 262
Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 41-45 §. 27 Mart. heder, som og være frie for Byens Bestillinger. 42.) Opkommer nogen Tvistighed, Tienesten betref fende, imellem Lods Oldermanden og Lodserne, eller imellem Lodserne indbyrdes, og Overlodsen, efter derom skeet Indberetning til ham, ikke kan jevne samme, da skal den paadommes ved den civile Jurisdiction, hvorunder Lodspladsen hører, og ved Rbhons Lodse rie under Søeretten sammesteds. Ere Parterne ikke tilfredse med den i første Instants faldne Dom, og Sa gen ifølge sin Beskaffenhed kan komme for høiere Ins stants, da indankes den for Overadmiralitets: Retten. Cap. IV. Om Lodserne. 43.) Til Lods maa Ingen uden Indfødte antas ges, og til Fastlods Ingen, som er under 25 Aar, med mindre Overlobsen har saa fuldkommen Overbeviisning om hans Duelighed, Erfarenhed og gode Opførsel, at han giver ham Fortrinet for en Eldre; naar en Lods er antaget, meddeles ham af Overlodsen Patent, uden nogen Betaling, og han aflægger da strap den for ham befalede Led efter Formular No. 4. 44.) En Fastlods skal være en ædruelig, paapasselig og kyndig Soemand, der besidder Drift og Hurtighed. Hans Kundskab skal bestaae i at vide, hvorledes et Skib skal regieres, at være noie bekiendt med Farvandet, Strømmene, Grundene, Ankerpladserne og Fyrene i hans Lodsfarvande, at kiende Tvers og Lang. Mærkerne til alle de i samme udeliggende Mærker, Tønder og Vagere, saa at han, enten Søemærkerne ere udeliggende eller ei, med Sikkerhed paa enhver Aarets Tid, efter Farvandets Beskaffenhed, kan lodse ethvert Fartøi. 45.) En Reservelods skal ligeledes være en ædruelig,, paapasselig og duclig Soemand, hos hvem man efter nogen mere Erfarenhed kan vente den samme Kyndighed og Duelighed, som fordres hos en Fastlods. Ingen Reservelods maa ved Vacance vente
