1831. 274
Pl. ang. Deserteurers Udlevering 2-5 §. 12 Apr. be for enhver Forbunds Stat gieldende Lovbestemmels ser, henhøre til nogensomhelst Afdeling af den staaende Hær, eller Landets bevæbnede Magt, fem staaer i lige Forhold med denne, og som, uagtet de ved deres Eed ere bundne til Fanen, begive sig, uden Pas, Ordre eller anden Legitimation, ind i en anden Stats Gebeet eller til sammes Tropper. Officerer, saavel af ringere saafremt et Desertionstils som høiere Grad, blive, 4.) Kun følgende Tilfælde fælde med dem fulde indtræffe, fun at udlevere efter derom skeet Requisition. 3.) Skulde en Deser teur allerede være undvegen fra en anden Forbunds- Stat, bliver han at udlevere til den Forbunds Stat, Naar en Deser i hvis Tieneste han sidst har staaet. teur undviger fra en Forbunds: Stat til en fremmed Stat, og fra denne igien til en anden Forbunds-Stats Tropper, bliver han at udlevere til den første Forbunds- Stat, ifald intet Cartel eristerer imellem den sidste og den fremmede Stat. kunne begrunde Vægring ved eller udsættelse af en Deserteurs Udlevering: a. Naar Deserteuren staaer i undersaatligt forhold til den Stat, til hvilken han undviger, hvad enten dette saa grunder sig paa Fødsel eller paa retlig Erhvervelse (hvorved den andetsteds overtagne Militairtieneste ei kommer i Betragtning), og han altsaa ved Desertionen kun vender tilbage til sit Hiem. b. Maar Deserteuren har begaaet en Forbrydelse i den Stat, til hvilken han er undvegen, i hvilket Tilfælde Udleveringen først skal finde Sted efter udstaaet Straf, saavidt det da er giørligt, og under Meddelelse af Strafe fedommen, dog uden noget Krav paa Erstatning for Una dersøgelses- og Arrest - Omkostningerne. Derimod give Gield eller andre indgaaede Forpligtelser ikke den Stat, hvori Deserteuren opholder sig, nogen Ret til at nægte hans Udlevering. 5.) Forpligtelsen til at udlevere stræk.
