1831.
367
Fr. indeh, Lovbestemm. f. Island VI. 1-5§. det Offentlige, eller for at kunne oppebære Pensionen 21 Dec. eller Understøttelsen; c) for Attester angaaende forsøgt Mægling i Skilsmissetilfælde; d) for Uttester, som meddeles Uformuende, i hvilken Anledning de end forlanges. 2.) Den Betaling, Præsten kan fordre for de Attester, som det ei efter § 1 paaligger ham at meddele uden Betaling, skal være 16 B. Sølv, naar Reqvirenten er Huusmand, Strandsidder, Dagleier, Tienestetyende, eller i en anden Stilling, som kan sæts tes ved Siden deraf; og 32 ß. Selv af alle Andre. Forsaavidt Præsten, i Form af een Attest, maa meds dele flere Attestationer, saasom Udtog af flere Steder af Kirkebogen, maa endvidere fordres for de øvrige Attestationer det Halve af den ovenbestemte Betaling, dog saaledes, at det hele Beløb for en samlede Attest ingensinde kommer til at udgiore mere, end det dobbelte af hvad en enkelt Attest koster. 3.) For Skudsmas! og Skudamaals - Paategninger maa dog kun fordres 6 ß. Sølv. 4.) Hvis, imod Formodning, Tvist nogensinde skulde opstaae angaaende den Betaling, som en Præst, i Medhold af de foranførte Reg ler, maa fordre for en Attest, bliver saadan Tvivl at afgiøre ved Resolution af Amtmanden; og skal i saadan Fald den, der, for ikke at savne Attesten, har etlagt en Betaling, hvortil han ikke ansaae sig pligtig, inden 6 Maaneder indgive sin Besværing til bemeldte Øvrighed, hvis den skal komme i Betragtning til den erlagte Betalings Tilbagegivelse. Med Hensyn til den Klage, Reqvirenten saaledes maatte have at føre over den fordrede Betaling, bør Præsten, naar det fors langes, paategne Attesten den af ham for sammes Ud. stedelse fordrede Betaling. 5.) Endskiendt Kongen har den velgrundede Tillid til Landets Præster, at de ikke, i at affordre Betaling for Attester, ville vise Ubils
