1832.
371
pl. om Midl. m. Skindødes Begrav. 5-78. sten er dem tilkiendegivet, at intet derfor i saa Hens 13 Jan. feende er til Hinder, bør Begravelses- Attest ei medde les. 6.) Hvor Attest ei meddeles af en Læge, bør altid i det mindste 3 Dage fra den Tib, Døden viste sig, oppebies, inden Liget nedlægges i Risten, med mindre tidligere umiskiendelige Tegn paa Forraadnelse maatte vise sig; dog at der i Tilfælde af smitsom Syge forholdes efter de derom særlig givne Anordninger. 7-) Foranførte Befalinger træde i Kraft med Begyndelser af April. Maaned 1832, inden hvilken Tid de Mænd bør være udnævnte, som have at foretage de befalede Liigsyn og udstede de fornødne Dødsattester i Landdis ftricterne og i de Kiøbstæder, hvori ingen Læge er ansat. Anviisning for dem, der ikke ere Læger, til at bes domme, om et Liig sikkert tor vorde begravet, samt til star ved denne Leilighed at betrygge sig mod Smitte. I. For at dømme om et Liig sikkert kan begraves, bør lægges Mærke til følgende Tegn paa samme: 1.) at den bekiendte Liig-Lugt bemærkes paa Stedet, hvor Liget findes, og ved Liget selv. 2.) at Legemet er overalt iiskoldt, og, efter at have været stivt, atter er blevet slapt og bøieligt. Dog maa man tage Hensyn paa, om det henligger i saa streng Kulde, at det kunde være stivfrosset. 3.) at Dinene ere indfaldne, og den midterste Deel af samme (Hornhinden) ikke længere Blank og giennemsigtig, eller at Dinene, som det i Almindelighed kaldes, ere brustne. 4.) at der sees store grønne Steder paa Underlivet og blaasorte paa Ryggen. 5.) at Underlivet udspændes og at der flyder stinkende Vædske ud af Næsen, Munden og Endetarmens Aabning. 6.) at Overhuden gaaer af i store Stykker saavel paa Underlivet som flere andre Steder af Lege- II. Af disse Tegn maae i det mindste de una der No. 1, 2, 3, 4 være at fee paa Liiget, naar Daa met. den
