1832. 412
Fr. ang. Neger-Slavers Flugt 1-4 §. 1 Jun. Straffe og andre hensigtsmæssige Bestemmelser, at give ovenmeldte Forbud den beherige Kraft. Derfor befales som følger: 1.) Den, der overbevises om at have befordret nogen Teger-Slaves Flugt fra de Kgl. Vestindiske Colonier, skal være ifalben en Mulet af 500 til 1500 Rdlr D. B. E. for hver Slave. Ved Mulcs tens Bestemmelse bliver der at tage Hensyn til den Paagieldendes Stilling og Formuesforfatning, til ben større eller mindre Virksombed, han har vist under Forseelsens Udøvelse, samt endelig til den Om stændighed, om Bortførelsen er fuldbragt eller den opdages og forhindres forinden den er bleven fuldkommen tilendebragt. 2.) Ligesom Paaskud om Uvis denhed angaaende den Bortførtes Slavestand ikke skal tages i Betragtning, saaledes sal enhver Skibsførervære ansvarlig, naar det Skib, han fører, bruges til nogen Slaves Udsnigelse, om det end ikke kan oplyses, at han selv derom har været vidende. Dog skal han være frie for Mulet, hvis han, saasnart han dertil bliver i Stand, bevirker, at Slaven kommer tilbage. 3.) For Mulcten saavelsom for Skadeserstatningen og alle af Sagens Forfølgning flydende Omkostninger skal Betaling kunne føges i Vedkommendes Eiendom og Formue i Kongens Stater, og, forsaavidt navnlig en Skibsfører ikke af egne Midler er i Stand til at udrede hvad der ifølge de foranferte Bestemmelser maatte paas ligge ham, skal det Skib, som han fører og ved hvis Hiælp Slavers Udsnigelse skulde iværksættes, anholdes, og Betaling søges i Skibet med Tilbehør. 4.) Jov. rigt er det en Selvfølge, at den, der sætter sig i Bes siddelse af nogen Stave, som han vil bortføre, ved en Forbrydelse, der medfører større Straf end fornævnte Mulct, endvidere skal være at belægge med denne Straf, ligesom alt, hvad denne Anordning indeholder med Hens
