1829. 38
1839. Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 3-4 §. 8 Mai, fel høre til den værnepligtige Stand, saavelsom de, ber allerede aldeles have fyldestgiort deres Værnepligt, kunne frit, som Eiere eller Entrepreneurer, eller som Me stere eller Svende, ernære sig ved slige Anlæg paa Lan det og der tage Boelig, uden derved at paadrage deres Born, som fødes paa Fabrikens Grund, nogen Værnepligt, forudsat iøvrigt, at de dermed ikke forbinde nogen Bondebaandtering. Da en Fabrik paa Landet ei kan undvære en Jordlod til derpaa at holde de for Fabrikens Drift fornødne Heste m. v., saa kan enhver Fabrikeier vente, paa Ansøgning til det Kgl. Danske Cancellie, at faae bestemt en vis, efter Fabrikens Fornødenhed lempet Jordstrækning, der bliver at betragte som Fabrikens Grund, som kan brives til Bedste for Fabriken eller' overlades Arbeiderne, uden at enten disse eller Fabrikeis eren eller Bestyreren derfor skal ansees at drive Bonde haandtering. Under foranførte Betingelser skulle og andre faste Arbeidere ved Fabriken blive uden for den værs nepligtige Stand, dog kun forsaavidt de ikke ere fødte i samme. Besiddelsen af et Huus, hvortil der er en Lod af ikke over 2 Tønder Land geometrise Maal, skal hverken i dette eller andet Tilfælde ansees som en Bondehaands tering, hvorved en Person skal gaae over til den værnepligtige Stand, naar han, efter sine øvrige Forhold, ikke hører til samme. 4.) Da iøvrigt adskillige Indus striegrene, der ikke forudsætte nogen særdeles Samvirs ken af flere Slags Kunstfærdighed, eller for Resten fordre særdeles Kundskaber og Færdigheder, stundom faae 27avn af Fabriker, til Erempel Lyse Stivelse Sα= befabriker, men hiin Benævnelse ei bør give Anlæg af en saadan Natur, naar de brives paa Landet, det ovens meldte Fortrin, saa vil det ved en nærmere Bekiendts giorelse blive fastfat, paa hvilke af de nuværende Industries Anlæg § 3 al være anvendelig, ligesom den heller