1832. 428
Anordn. ang. Retterg. paa Isl. 9-11 §. 15 Aug, mærke eller oplyse til sit Tarv, med samme Virkning, som om det var blevet fremsat efter den oprindelig til bam foregaaede Indkaldelse. 10.) Naar Parterne mode, haver Dommeren at lede deres indbyrdes Fors handlinger, saaledes at Sagen tilbørligen oplyses, og' Enhver forhiælpes til at nyde fin Net. Han haver i Særdeleshed at veilede enhver af Parterne, saavel til at afgive bestemte, tydelige og sandfærdige Erklæringer over de Omstændigheder, hvorpaa Søgsmaalets Gyldigs hed beroer, som og til at forskaffe de Beviser, der i Bes nægtelses Tilfælde ere fornødne. Dog følger det af sig selv, at, naar en Part skeer sig istand til at undvære Dommerens Beiledning, og uden en saadan selv vil riftligt eller til Protocollen fremføre, hvad han finder fornødent til sit Tarv, saa ber Dommeren ikke paas node ham fin Bistand. Protocollen bør, inden den sluttes, underskrives af Dommeren og Laugretsmandene samt af Parterne og dem, der ellers have mødt under Sagen, efterat det Tilførte først er tydelig oplæst, ligesom og de, der, som meldt, have at underskrive, bør have Adgang til selv at efterlæse det Tilførte, samt tilføre deres Bemærkninger inden Underskriften meddeles. Forsaavidt Nogen ikke kan frive, bor en af Laugrets. mændene skrive hans Navn paa hans Vegne, og han holde paa Pennen. Vil nogen ikke underskrive, bør dette bemærkes, saavelsom hans Grunde, hvis han ans fører saadanne. 11.) Da Sagernes Behandling i det Hele bør være saa ukunftlet og fort, som muligt, saa bor intet unødvendigt Ophold taales. Naar Klageren ikke ved Sagens Unhængiggiørelse fremlægger noget friftligt Indlæg og heller ikke andre Documenter end dem, der allerede ere fremkomne ved Forligsmæglins gen, skal den Indklagede, faafremt ingen særdeles Grund
