1832.
429
Anordn. ang. Retterg. p. Isl. 11-13 §. Grund maatte fordre en Afvigelse fra denne almindelige 15 Aug. Regel, være pligtig strap at erklære sig over Fordrins gens Rigtighed, og Dommeren see at bringe det der. hen, at Sagen enten bliver sluttet samme Retsdag, els ler at dog ved dens næste Foretagelse de fornødne Bevis ser kunne føres. 12.) Dommeren bør paa den ene Side iagttage, at der ikke ved Sagens overilede Ops tagelse til Dom affiæres nogen Part Leilighed til at tilveiebringe de Oplysninger, som hans Tarv kræver, men at paa den anden Side ei heller Sagens Tilendes bringelse utilbørligen forhales. Han har derfor, hvis en Part forlanger udsættelse, for at indgive skriftligt Tilsvar, eller fremskaffe nogen Beviislighed, noie at prøve, hvorvidt samme virkeligen kan tiene til Sagens Oplysning, og, naar dette klarligen viser sig ei at være Tilfældet, bliver udsættelse ikke at tilstaae. 13.) De Vidner, som en Part opgiver til Oplysning om sin Sag, blive, hvis han ei kan formaae disse til at mode uvarstede, paa lovlig Maade og under Faldsmaals- Straf at indkalde, og, forsaavidt det ikke inden Ret ten kan blive Parterne meddeelt, naar Vidneføringen vil gaae for sig, blive de med sædvanligt Barsel at kalde til at overvære samme, for derunder at iagttage deres Tarv. Dommeren haver paa det Omhyggeligste at sørge for, at Vidnernes. Forklaringer fuldstændigen og tydeligen modtages om Alt, hvad der kan tiene til Sagens Oplysning, samt at al Misforstaaelse forebygges, og at Alt antegnes i Protocollen i tydelige og bestemte Ord. De Spørgsmaale, hvorom nogen af Parterne maatte forlange Vidnerne afhørte, haver Dommeren at frem. sætte, forsaavidt Spørgsmaalet for Resten er stemmende med Lovene og Sagens Beskaffenhed. Ved Fremsæts trisen haver han, hvor det giøres behov, at tyde. 8f5 lig=
