1832. 432
Anordn. ang. Retterg. p. Jst. 16-18 §. 15 Aug. som forkyndt. Paa samme Maade forholdes i Hen. seende til fatalia appellationis. Jøvrigt bør Dommeren med muligste Zurtigbed fremme Sagen til Paakiendelse; men fiendt det forventes, at han i Almindelighed ikke vil benytte sig af den fulde ham i Lovens 1-5-8 givne Frist, bliver bog derved tillige Bestemmelsen i denne Anordnings § 9, cfr. § 14, at iagttage. 17.) De i Fr. 3 Jun. 1796 §§ 10, 35 og 39 fastsatte Boder blive at anvende i ethvert Tils fælde, hvor en Part eller dennes Fuldmægtig findes utilbørligen at have forhalet Sagen, og bør bemeldte Beder paalægges den Skyldige ved Dom i Hovedsagen, om end Opholdet ei maatte være udviist under denne selv, men under et Tingsvidne eller en anden Retsfors handling, som staaer i Forbindelse med samme. Lige Mulet skal og Dommeren være underkastet, hvis han findes at have tilsidesat de ham til Sagens vebbørlige Fremme paalagte Pligter. Overdomstolene bør paas agte, naar saadan Forseelse ved Underretten er begaaet, og da brage Vedkommende til Ansvar; ligesom og Soiesteretsadvocaterne i de Sager, som de mundtlis gen udføre, have at bemærke, naar uforsvarligt Ope hold har fundet Sted. 18.) Da det maa anfees til strækkeligt, for at sætte en underordnet Dommer i Stand til at iværksætte, hvad han maatte finde fornøs dent til Forsvar for sin Dom og Behandling, naar 1. han ved lovlig forkyndt Stærning er bleven tilbørligen underrettet om at Sagen er indstævnet til høiere Ret, saa skal det for Fremtiden ikke være nødvendigt, at Contra eller Continuations:Appel-Stævninger forkyndes for den underordnede Dommer, med mindre Vedkommende, ifølge samme, vil søge ham tilpligtet at betale Omkostninger eller Andet, som ikke uden sær Paastand kan paalægges ham. Jevrigt følger det af sig E
