1829. 42
Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 10-11 §. 8 Mai. ve Elassen ved Livgarden til Fods, eller, om han ikke er i noget af bemeldte Tilfælde, inden han har opnaaet 36 Aars Alderen, vedblive at være værnepligtige, uden Hens syn til nogen senere Forandring i Faderens militaire Stilling, eller den Alder, han siden opnaaer. Den ved Fr. 20 Jun. 1788. § 7 hiemlede Befrielse for Born under 10 Nar, som Faderen bortflytter til Riobstad, borts falder og for Fremtiden. Derimod tillades det den Fas der, der efter sin Stilling er berettiget til at flytte til Kiøbstad, at medtage fine Sønner, hvad enten de ere over eller under hiin Alder, men i begge Tilfælde under Jagttagelse af hvad der for Reservers Flytning er fores skrevet, dog saaledes, at Faderens Caution for Sønnen, eller i det Tilfælde, at Faderen er død, da den Mands Caution, hos hvem Sonnen er til Opdragelse, bør tages for Fyldest. Har Sønnen opnaaet det 18de 2ar, ba paaligger det ham selv at forstaffe sig fornøden Caution, men ogsaa i dette Tilfælde kan en i Kiøbsta den boesat, af Magistraten som vederheftig erkiendt Mand dertil antages. Denne Caution bør forevises, i de øvrige Kiøbstæder for Magistraten, men i Kbhavn, indtil videre, for vedkommende Politie-Assistent, samt forsynes med Paategning om saadan Foreviisning. Bemeldte Embedsmænd bor da paasee, at hverken Faderen eller Sennen, uden nye erhvervet lovlig Rigtighed for Flytningen, forlade Riobstaden, og, saafremt dette skulde see, ei alene strap anmelde det for vedkommende Lægdsforstander, men tillige selv foie de fornødne Fors anstaltninger til de Undvigtes Efterlysning og Anholdelse, samt Sagens Forfølgning mod de Skyldige. Jovrigt har det sit Forblivende ved Pl. 5 27ov. 1802 (Resol. 29 Oct.) saa at naar en Mand. boesætter sig paa en Riobstads Jorder, men uden at være Borger, Skulle hans Sønner, som fedes, medens han der er bo= II.) ende
