1832. 468
Regl. f. Grindef. p. Færø. 3 Gap. 8-10 §, I Nov. den Retning, hvori Grinden gaaer, hvis benne af sig selv skulde styre imod en eller anden bekiendt god Hval. vaag. Men, er dette ikke Tilfældet, da bør Drivnine gen, efter Beskaffenheden af Winden, Strømmen og andre Omstændigheder, og især hvis Grinden er meget vild og uregierlig, see til den nærmeste Hvalvaag. Dog bliver altid, hvor det lader sig giøre, en bekiendt god Hvalvaag at foretrække for en mindre god, om denne endog er nærmere. Alle de øvrige Baabe ere derimod pligtige uvægerligen og uden mindste Afvigelse at drive Grinden efter den af fornævnte Personer tagne Bestemmelse. I Overtrædelsestilfælde bliver den Skyl dige at anfee med en Mulct, efter Omstændighederne, fra 1 til 10 Rbble Sølv. Enhver, hvis Pligt det er at have Tilsyn med Grindefangsten, bor, saasnart han er ankommen til Grinden, vaage over, at de i denne § foreskrevne almindelige Bestemmelser angaaende Grins dens Drivning neiagtigen følges af enhver Baad især. Skulde Grindeformændene eller Mandskabet paa Fin. dingsbaaden af Egennytte eller andre utilladelige Nar sager vælge en beviisligen feilagtig Drivningsmaade, bøder Enhver, som heri giør sig fyldig, fra 5 til 30 Rbblr Selv. 9.) De valvaage, hvortil Grinden altid, naar saabant er muligt, bør drives, ere: Midvaag paa Vaagee; Vestmanhavn, Thorshavn og Kol lefiorb paa Stromse; Sundet imellem Strømøe og Østerse; Vaap, Qvannesund og Vedvig paa Norder. gerne, Sands paa Sandoe; Vaay, Trangisvaag og Qvalbee paa Suderse. Herfra bør kun giores Undta gelse, naar man, ved at drive Grinden til en af disse Pladse, fulde udsætte sig for at tabe den. 10.) Saasnart Grinden er kommen til Hvalvaagen, har Sysselmanden i Forening med de i samme beskikkede Grindeformænd alene at anordne det videre Fornødne med
