1832. 484
Fr. f. Geistligh. p. Als og røe 9-11 §. 7 Nov. tægt, med mindre Kongen, paa Grund af Sagens færs beles Omstændigheder, dertil maatte meddele Tilladelse. 10.) Forsaavidt der, Bestemmelsen i den paafølgende S 12 uagtet, maatte opstaae nogen Rettergangssag ans gaaende Geistlighedens Embedsindtægter, bliver den at afgiere af vedkommende civile Domstoel, ligesom og alle Sager, der anlægges mod geistlige Embedsmænd, blive at forfølge for de civile Domstole, hvorunder disse efter be for Hertugdommet Slesvig gieldende Regler henhøre, dog med Undtagelse af de Sager, som ommelmeldes i § 11. Paa lige Maade bliver enhver anden Sag, der maatte hibrere fra Kirkevæsenet, at paas fiende af fornævnte civile Domstole, forsaavidt den er af den Natur, at formelig Rettergang er fornøden (cfr. § 12). 11.). Skulde nogen geistlig Embedsmand i fornævnte Bispedømme blive at sagsøge for sin Embedsførelse eller for et forargeligt Forbold, der, med Hens syn til hans geistlige Stilling, kan blive Gienstand for Paatale, faa bliver der, til slig Sags Behandling og Paakiendelse, af Biskoppen at nessætte en Provste Ret, hvori, tilligemed vedkommende Proost, 2 Præs fter bør have Sæde som Dommere, og den yngste af disse forrette Skrivertienesten. Dersom Sagen skulde angane Provsten selv, eller denne paa anden Maade er forhindret i at tage Sæde i Netten, bliver en Præst af Biskoppen at constituere til at fungere som Provst. Til Actor i Sager af foranforte, Slags kan Biskoppen efter Omstændighederne bestikke en geistlig Embedsmand, eller anmode den civile Øvrighed om at bestikke en Sags fører eller anden civil Mand, som har fornødent Bes kiendtskab med de Danske Love. Saafremt den i en faadan Sag affagte Provßerets Dom og Behandling kal indankes til boiere Ret, bliver den at indstevne til Landemodet i Odense, saaledes at Biskoppen over 2119
