1829. 46
Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 20 §. 8 Mai. ger den af samme antagne Mening, forudstikkes. Saa haver den og, naar Nogen derved er kiendt at skulle udslettes af Lægdsrullen, uden Ophold at tilstille Genes ral-Krigs-Commissairen Eragtningen med de foregaas ende Forhandlinger, beskrevet i Acts Form, hvora udi dog de i saa Henseende fremlagte Documenter ei behøve at indlemmes, imod at enten Originalen eller den Afskrift, den Paagieldende, for at beholde Originas len, har fremlagt, vedhestes. Hemeldte Embedsmand har da, hvis han paa Landmilitievæsenets Begne dertil finder Anledning, at indstille til Cancelliet, om Appel bør iværksættes, hvorefter det videre Fornødne af dette Collegium foranstaltes. En lige Act bliver, saas fremt den Paagieldende, som er fiendt værnepligtig, agter at appellere til Høiesteret, at meddele ham uden anden Udgift for denne end 24 k Sølv for Urket, spor telmæssig Skrift. Appellationsfristen skal i Almins delighed være den i Lovens 1-6-14 fastsatte Tid af Aar og Dag. Men, saafremt en Person, efterat have opnaaet sit 18de Aar, finder Anledning til at paaanke en i hans Umyndigheds Tilstand afgiven Eragtning, hvorved han er kiendt at skulle indføres eller blive staaende i Lægdsrullen, skal bemeldte Aar og Dags Frist regnes fra den Tid, han som myndig fik Kundskab om den saaledes passerede Eragtning. Jøvrigt bliver i de Tilfælde, hvor Nogen forer Anke over den Eragtning, der har kiendt ham værnepligtig, at iagttage, at Paas ankningen, uagtet den skeer indenfor den oven fastsatte Appellationsfrist, ikke skal kunne standse Udskrivnins gens Virkning, med mindre han inden 6 Uger foreta ger det Fornødne til Sagens Indstævning for Hoieste. ret. Saa bør og i alle deslige Tilfælde Sagen fremmes ved Høiesteret med samme Hurtighed, som Justits. væsenets Sager. Derimod kunne de Landmilitie-Ses- fæta
