1832. 518
Regl. f. Almueskolev. p. Ats Bil. 4-7 §. 7 Nov. Protocoller. 5.) Han bor omgaacs Børnene med Blidhed og Venlighed, formane den Letsindige, med Alvor behandle den Ulydige og irettesætte og formane dem, som forfee sig. Naar gientagne alvorlige Ad varsler ei have frugtet, naar Udelukkelse fra Deeltas gelse i de øvrige Børns Friheds Tid, eller Medflyt telse i Klassen eller Sensættelse paa en egen Plads i Skolen, ere forgiæves anvendte som Straf, saa at den Unge vedbliver at vise enten afgiort Dovenskab eller Uagtsomhed eller Ulydighed, ja vel endog Gienstridig hed, og Læreren da nodes til at straffe, bør han giøre det med Rolighed, og aldrig med Haardhed. Maar han anseer det nødvendigt at anvende legemlig Straf, da har han at bruge et lidet Riis til de Born, som ere under 10 Nar, og til de større Børn en, Skolecommiss fionen forud foreviist, tynd Tamp, uden Knuber. Paa anden Maade maae legemlig Straf ikke anvendes, hver, fen Stød eller Slag med Haanden maae gives; ligesom ei heller nogen Etraf maa bruges, hvorved Barnets refølelse maatte qvæles. Virker den anvendte Straf ei til Barnets Forbedring, anmærkes det i Skolejournalen og anmeldes for Skolecommissionen. 6) De Born, som udmærke sig ved Flid og sædelig Opførsel, bør op. muntres og belønnes, dog saaledes at ei Forfængelige hed eller Egennytte derved vækkes. Belønningen maa helst bestaae i: deels at tilstaae dem større Fribed, deels at vise dem en hædrende Tillid og deels at med dele dem, udenfor Skoletiden, en eller anden gavnlig Anviisning og Underviisning. 7.) Skolelæreren bør omhyggeligen paafee, at Børnene holde sig reenlige; og dersom hans Bestræbetser herfor have været forgieves, og han uden Nytte har erindret Forældrene desangaaende, saa bor han anmelde ligesaavel faadanne urcenlige, som, de med smittende udslet befængte, Born
