1833. 554
Fr. om Vidners Eed 3-5 §. 10 Apr. Ubfigende, først, efter at Vidnernes Forklaring er modtaget, affordres dem til Bekreftelse paa, at deres Ubsigende, saaledes som det er tilført Retsprotocollen og oplæft samt derpaa vedtaget, og, i fornødent Tis fælde, berigtiget eller nærmere bestemt, indeholder den cene og fuldstændige Sandhed. Kongen har derfor bee sluttet at giøre denne Fremgangsmaade, ber ogsaa frem, byder flere Fordele for Retspleien, almindelig for at Vidneføring, ligesom den allerede forhen er indført med Hensyn til enkelte Urter af Sager. Thi bydes og befales: 1.) Istedetfor at det nu i Overeensstemmelse med 2. 1-13-8 er almindelig Regel veb Vidneføring, at Vidnet, inden dets For flaring modtages, aflægger Lovens Eed og derunder tils figer, at blive Sandheben troe i sit Widnesbyrd, skat for Fremtiden Leden forst giores, efterat Vidnet bar afgivet sin Forklaring om hvad det veed. til Op. lysning om Sagen og de Spørgsmaale, som i saa Henseende fremsættes til Samme. 2.) Derimod skal Dommeren, inden Widnets Afhørelse begynder, alvore ligen lægge det Sanddruehedspligten paa Hierte, og erindre det om, at det, efterat dets Ufhørelse er til endebtagt, haver at bekræfte sit udsigendes Sandhed med Eed, saa og giøre Vidnet opmærksomt paa, at der. under indbefattes, at det Intet fordølger af hvad det veeb til Oplysning om det, hvorom der spørges. End. videre bør han og, hvergang der findes Unledning til Formodning om, at Vidnet ikke haver dette tilbørligen for Die, derom paaminde det. 3.) Naar Vidnets Forklaring om Sagen er modtaget, bliver samme tyde ligen at oplæse og Bidnet at opfordre til at erklære, om det i Eet og Alt tør ved staae samme som den rene og fuldstændige Sandhed, eller om det finder Noget at berigtige eller nærmere at bestemme; hvorhos Dommeren for
