1833. 580
Regl. f. Hornb. og Gilleleies Lodseri 2-5 §. 26 Aug. over, at stedse det fornødne Antal Lodser er tilstede. 3.) Det Farvand, som disse Lodser ere pligtige at oppasse og lodse udi, er fra Kullen til Helsingøers Rhed. Naar et Skib, paa hvilket en af disse Lodser er kommen om bord for at lodse det ind, agter at ankre paa Helsingøers Rhed, da skal han bringe det forsvarligt til Ankers paa. det efter Omstændighederne bedste og brqvemmeste Sted, hvorefter hans Lodstieneste er endt. Har Skibsføreren ikke i Sinde at antre, men vil enten gaae directe igiens nem Sundet eller krydse, imedens han er i Land, for at klarere paa Toldboden o. s. v., da paaminder Lodsen Skibsføreren om, hvis han til sin videre Fart vil have Lods, at heise Flag efter Helsingoers Lods for af ham & efter at afloses saasnart Stibet er tvers for Kronborg, hvor hans Lodsning i faa Tilfælde ophører. 4.) Ingen af Gilleleie eller Hornbeks Lodser maa befatte sig med Lodoning udefter, uden alene i det Tilfælde, at et Stib, efterat være afseilet fta ca Helfingger og have affat ben derfra medhavende Lods, bliver formedelst Forandring af Bind eller Strøm og under Krydsning drevet tilbage, eller, efterat være gaaet til Unkers udenfor Kronborg, paa ny gier Signal efter Lods, for at ville gaae udefter, i hvilket Tilfælde den Lods tager For tienesten, som kommer først tilborde, enten han er fra Gilleleie, Hornbek eller Helsingøer, med mindre Skibs. føreren forud havde giort Accord med Helsingsers Lod sen, om at han skulde oppasse ham og komme tilborde igien, hvis Lods behovedes, og bemeldte Lods endnu var i Sigte. For Lodsning i dette Tilfælde betales disse Lodser, ligesom ved Taxten for Helsingeers Lodseri er bestemt. 5.) Skulde det Tilfælde indtræffe, at Lodsen krydsede i Kattegattet udenfor Rullen og mødte et Skib, som allerede da ved Signal tilkiendegav at ville have ham ombord, da bor, i Tilfælde af, at Stibs
