1833.
611
Regl. for Nyords Lodseri 6-9 §. om han endog ikke bruges. Ligeledes skulle de erlægges 17 Oct. af den Skibsfører, der ei vil oppebie Lobs, men laber sig veilede af et foranfeilende Skib med Lods ombord. 7.) Bliver en Lods, som er antagen til Lodsning, ombord, for at oppebie heit Wande eller god Wind, og Stibet er i Nærheden af Færgegaarden eller af Lodsernes Baadleie, da betales Lobsen, foruden den fast. fatte Lodsbetaling og foruden fri Rost og Tæring paa Ekibet, balve Etmaalspenge for ethvert Degn, han saaledes er ombord; ligger derimod Stibet, som stat lobses, often eller udenfor Lobene til Ankers, og for contrair Vind, Storm eller lavt Bande ifte fan feile ind over Grundene, og Skipperen forlanger, at Lodsen skal blive ombord, indtil han kan eller vil feile, skal Lodsen i dette Tilfælde, foruden fri Kost og Tæring ombord og Lodshyren, nyde fulde Etmaalspenge for hvert Degn, han er ombord. 8.) Naar en Skibs fører kommer fondenfra Kallehauge og styrer nordpaa imod Nyord, skal han ffyre op imod Lodseriets Baad leie og giøre Signal efter Lods, ifald han vil have nogen. Tilfælde af, at Vandet ikke er saa hoit, at Skibet kan blive lobset, og Skibet gaaer til Unkers udenfor Nyords Baadleie, da skal Lobsen Intet have, fordi han nogle Gange forgieves roer ud til Skibsføreren for at underrette ham om Vandets Beskaffenhed; men seis ler Skibsføreren uden 27ødvendighed hen til kysterne, som ere Miil fra Lodsernes Hiem, og derfra gior Signal efter Lods, godtgiores Lodsen for hver saaledes giort Tour 12 ß. Sølv, naar Skibsføreren ikke beholder ham ombord. 9.) Lodserne skulle have Udkik fra Møllebakken og efter Antallet af de ankommende Skibe sfionne, hvormange Lodser der skulle sendes dem imebe. Etibsfører. ne, som komme fra Stevns, fra Kirkehukken, og ville due om paa Nyords Lodsfarvande, skulle betids, faasnart be have passeret Kirkehukken, eller i det mindste 1 584 Miits
