1829.
85
Fr. ang. Kirke-Værgers Bestikkelse 2-4 §. Amtmanden og Provsten umiddelbart een, eller, hvis Omstændighederne tilraade det, to duelige og retsindige Mænd til at besørge dette Arbeide. De saaledes udnævnte Kirkeværgers Forretninger, saavelsom deres Stils ling mod Kirkeeierne og deres Ansvarlighed, bliver den samme, som om de, i Overeensstemmelse med § 1, vare valgte af Kirkeeierne. Dog bør Øvrigheden for de af ben udnævnte Kirkeverger bestemme en billig aarlig Løn, som bør indkræves tilligemed de andre Kirkeeierne paas liggende Bidrag; hvorimod det, forsaavidt Kirkeeierne selv vælge, beroer paa dem selv, om de ville tillægge Kirkeværgerne nogen Godtgiorelse, og da hvor meget, forudsat ellers at disse ere enige i at modtage Valget under de af Kirkeeierne fastsatte Betingelser, da ellers Amtmanden og Provsten ligeledes have at bestemme den dem efter Billighed tilkommende Betaling. 3.) Den Beregning, Kirkeværgerne giøre over, hvad ber af Kirkeeierne og hver enkelt af disse skal udredes til Kirkens Vedligeholdelse og Besteidelse af dens øvrige Udgifter, bliver at forelægge Amtmanden og Provsten til Appro bation, og, hvad Enhver ifølge deraf har at yde, kan i Mangel af mindelig Betaling, inddrives ved Udpants ning; dog efter foregaaende dertil erhvervet Ordre fra Amtmanden. 4.) Ligningen skeer i Forhold til det tiendeydende Hartkorn, forudsat at ikke nogen anden Maalestok for de kirkelige udgifters Ubredelse af de Paagieldende er vedtaget." Men hvad der hos en eller ans den Enkelt ei fan indkomme, bliver at ligne paa de Øvrige. For Resten bor Kirkeværgerne søge det Tab, der lides hos den Enkelte, godtgiort ved at indfordre i fornødent Fald Tiende af hans tiendepligtige Jord, ind til skadeslos Betaling af det for ham udlagte er erholdt. Dgsaa ere Medeierne berettigede til, i Analogie af 2. 2-22-4, at fagsøge ham til at have hans Andeel F 3 13 Nov.
