1829.
5
Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 2-4 §. dommen imod hans Villie. Vælger han at forbeholde 14 Jan. sig og t Løsningsret, bliver dette udtrykkelig at indføre i Skiødet, eller i et andet tinglæst og protocolleret Document, hvorved enhver Vedkommende kan erholde tilborlig Kundskab om det paa Eiendommen lagte Baand. Det samme gielder og om Enhver, som i Fremtiden maatte erhverve Odel formedelst Hævd. Jovrigt bør det iagttages, at den Eiendom, der, efter det Foranførte, behæftes med Odel, i det Document, som derom bliver at udstæde, saa nøiagtigt betegnes, at der ikke i saa Hene seende kan opstaae nogen Tvivl. 3.) Naar den, der har erhvervet Odelshævd, efterlader sin Jord til sine Livsarvinger, skal enhver af disse besidde den Jord, han arver, med samme Ret, som Odelserhververen nød. Vil denne derimod, at der paa Jorden skal hvile en saadan Odelsret, at den, uden Hensyn til de Bestemmelser, nærmeste Arving maatte tage, naar han afhænder samme, sal staae til Løsning for dennes Efterkommere, og naar disse ikke ere til, ogsaa for andre Odelserhververens Efterkommere, saa bliver dette af ham udtrykkeligen at bestemme, og denne Bestemmelse bør enten umiddelbart gives ved en Erklæring til Tinge, eller og det Document, hvori den er skeet, eller hvori Beviis for samme indeholdes, kundgiores til Tinge, alt for at Enhver, der vil erhverve Eiendom over Jorden eller anden Rettighed i samme, kan faae forneden Oplysning om fligt derpaa hvilende Baand. 4.) Ligesom den, der har erhvervet Odelsret til en Jord, ei til Skade for. Panthaveren kan afhænde den med Forbeholdenhed af Løsningsret, saaledes kan han heller ikke, naar han efterlader den til sine Livsarvinger, paahæfte samme Odelsret, uden forsaavidt denne hans Bestemmelse kan efterkommes uden Skade for hans Creditorer. Naar en Creditor erhverver Udlæg i et Gods, hvortil Eieren har 2 3
