1829. 86
Fr. ang. Kirke-Værgers Bestikkelse 4-7 §. 13 Nov. i Kirkeeiendommen forbrudt, og, naar Dom derfor er erhvervet, bliver der af hans Lod at svare Tiende, som oppebæres af Kirkeværgerne og komme dem tilgode, som beholde Kirken. 5.) Naar de Mangler, som ved Syn ere fundne paa en Tiendeyderne tilhørende Kirke, ikke i rette Tid afhielpes, skal det Kgl. Danske Cancels lie være bemyndiget til, giennem Amtmanden og Prov ften, at foranstalte Arbeidet udført ved Licitation, uns der Sognepræstens Tilsyn og paa Kirkeeiernes Regning. Beløbet bliver da ved Rettens Betient at ligne efter de i § 4 hiemlede Regler. Ogsaa har det Offentlige samme Ret mod deslige, som mod andre Kirkeeiere, til at sætte 2. 2-22-4 i Anvendelse. 6.) Den samme Maalestok, hvorefter de Vedkommende, i Medhold af § 4, skulle deeltage i Kirkens Udgifter, skal og lægges til Grund ved Beregningen af Stemmefleerheden i de Anliggen der, hvori Kirkeeierne have at tage Beslutning. Dog hvis det ringere Antal finder, at der, ved den af Stemmefleerheden saaledes tagne Beslutning, paafores dem ufornødne Udgifter, og derom indkommer med Andras gende til Amtmanden og Provsten, har denne Øvrighed at afgiore, om Stemmefleerhedens Beslutning bor, paa samtlige Kirkeeieres fælleds Regning, sættes i Fuldbyrdelse, ligesom og, efterat denne Øvrighed har afgivet Resolution, Sagen kan af dem, som dermed finde sig utilfredse, indstilles til Cancelliets nærmere Bedøm melse. Forsaavidt det, for at tilveiebringe den behørige Orden ved Stemmegivningen, maatte findes fornødent at foreskrive noget Regulativ i saa Henseende, overlades det til Amtmanden og Provsten at træffe de efter Omstæn bighederne passende Bestemmelser. 7.) De forans forte Regler skulle og, hvor Kirken, uden at eies af samtlige tiendepligtige Sognebeboere, eies af et lignende Ins
