Dinene paa Anson og udnævnte ham til Anfører for en Flaade i Sydhavet, der kulde ødelægge Spaniernes Handel og Colonier der. Uagtet Ansons Virksomhed varede Udrustningerne næsten et ar og indskrænkedes mod den oprindelige Plan tils større og tre mindre Fartøier, der førte 1400 Mand Han forlod med denne Flotille Engelland den 18de Sept. 1740, og blev ved Udseilingen af Le Maires Stræde overfaldet af frygtelige Storme, der i tre Maaneder hindrede ham fra at omfeile Cap Horn. I denne Tid leed Mandskabet meget af Sygdomme samt Mangel paa Vand og Levnetsmidler. Anson skildres fra fine øvrige Skibe og kom til Juan Fernandes, hvor tre andre af hans Stive ligeledes indfandt sig, men i den beklageligste Tilstand. Da Mandskabet var kommet sig noget løb han paa nye ud, gjorde adskillige Priser, tog og opbrændte Staden Payta. Efterat han længe forgjeves havde luret paa den rige Manilla-Galleon, saae han sig nedt til ei allene at ovbrænde en stor Deel af Byttet, men ogsaa de to andre Stibe for at kunne tilbørlig bemande det eneste, han nu beholdt (Centurion) og med hvilket han reddede sig til Tinis an, een af Tyveserne. Her forestod ham en nye Ulykke. Anson var i Land med 133 af fine Folk, da en Orkan drev Stibet bort fra fit Sted. Frygt for i denne Tilstand at overfaldes af Spanierne, og behandles som ærelose Fribyttere, forøgede det Skrækkelige i deres Stilling. Dog tabs te Anson ikke Modet. Man begyndte stray paa at bygge et lile Fartet man fandt paa en, større. Anson arbeidede som de andre med saa megen Koldblodighed, at man ei tunde mærke nogen Forandring i hans Miner undtagen i det Bieblik, daman forkyndte ham at Centurion lod sig tilfyne og søgte at vinde Land. Efter nogle ugers Rolighed, feilede han til Macao, og her udkastede han den dristige Plan at borttage Galeonen fra Acapulco. I denne Henfigt udspredte han det Rygte, at han var-vendt tilbage til Europa, men istedet derfor vendte han sig mod Phillippinerne og krydsede ved Forbjerget Spiritosanto. Efter en Maaneds utaalmodige Venten fik man Die paa Galeonen, der i Tillid til sin Overlægenhed begyndte Fægtnin gen Men Engellændernes Tapperhed seirede, og Galeonen hvis Værdie beløb fig til 400000 Pund Stert. blev tagen; det forhen gjørte Bytte beløb fig til 600000 Pund; og med disse uhyre Rigdomme vendte han tilbage til Macao, folgte fin Prise, og paastod med Kraft fit Flags Ret imod den chinesite Regjering i Canton. Denne Stads Redning fra en træffelig Ildebrand, skyldedes fornemmelig ham og hans Folk. Herfra seilede han tilbage til Europa, uden at blive opdaget af den franske glaade ind i Kanalen og ankom til Spithead den 15de Juni 1744 efter en Fravæ relse af tre Aar og ni Maaneder. Denne Reise var af stor
