Alerandrien, Den dydige Octavia, der paa Reisen til fin Gemal var fonimen til Athenen, fit efter Cleopatras An- Stiftelse Befaling at vende tilbage. Octavius forsømte itte at bruge Antonius's Opførsel som et Middel til at væffe Romernes utilfredshed mod ham. Krigen var nu aundgaaelig og man ruftede fig paa begge Sider. Men iftedet for at gribe kraftige Forholdsregler, opfyldte An- tonius Hen Samos, som han havde bestemt til Samlings. plads for fine Tropper, med Musikanter og Gjaglere og for femte fine vigtigste Anliggender. Han stildte sig offentlig fra Octavia og befalede hende at forlade fit Huus i Rom hvorved han gjorde sig meget forhadt, da Octavia var be- kjendt for sin delmodige, og milde Characteer. Endelig erklærede man i Rom Egyptens Dronning rig og affatte Antonius fra Consulatet og fit Statholderskab. Begge Partier samlede deres Stridskræfter til Bands og Lands. Octavius havde 80,000 Mand Fodfolt, 12000 Ryttere og 500 Skibe; Antonius havde 20000 godfoit meer end Octa- vius. Antonius leverede Soflaget yed ctium af Foielighed for Cleopatra mod, fine bedste Feldtherrers Raad 31 f. Chr. Mide under den heftigste Kamp frystede Cleve patra, ined 60 Skibe: Antonius fulgte hende paa et lille Gartei og bedækkede fig med evig Skjendsel. Bel fjæmpes de bans Soldater endnu længe tappert, men uden Anføres maatte de tilsidst ligne under. Da Landarmeen faae sig forladt, overgav den sig til Octavius, fom indlemmede den i fine Legioner. Antonius var i Førstningen meget op- bragt paa Cleopatra og vilde ei tale med hende; men ende lig forsonedes be, hvorpaa Antonius gif til Libyen for at bruge de Cropper, han der havde, il sin store Smerte erferede han, at de vare gaaet over til Octavius, og des var med Ned at man afholdt ham fra Selvmord. Han vendte tilbage til Egypten og levede i mork Rolighed inda til det lykkedes Cleopatra at bringe ham tilbage til fin fors rige Levemaade. Deres Fefter ophørte ved Octavius's. Ankomst. Antonius syntes for et Dieblik at have faaet fit gamle Mod igjen: han gjorde et udfald i Spidsen af fit Rytterie og og Fiendens tilbage; men, forladt af den egyptiske Flaade og landarmee cg, som han tryede, for. raadt af Cleopatra felb, tabte han igjen Modet. Han bes gav sig til Cleopatras Pallads for at bevne sig paa hende. Hun reddede sig ved Flugten og skuffede Antonins ved det falske Rygte om sin Dod. I den Beslutning ligeledes at dee, kaldte han sin troe Eres, der havde lovet at dræbe ham, naar han befalede det. Eros syntes vikig, bad An- tonius vende sit Ansigt bort, gjennemborede sig selv og fant dod for sin Herres Fodder. Rort ved dette Beviis paa Heltemod og Kjerlighed, styrtede Antonius sig paa samme Sværd. Saaret var ei ftrar dødeligt, og, da han hørte,
