og modtog heiß uanstendige Besøg af Fruentimmer. Men efter denne Tid turde ingen meer femme den nær. Fra Heliopolis bragte Præsterne den til Memphis, hvor den havde et Tempel, to Capeller til Beboelse og en stor Gaard for at faffe fig Bevægelse. Den besad Spaadoms gave og meddeelte samme til de Drenge, der fedse vare DIM den. Det anfaaes for et godt eller ondt Forvarsel, maar Apis git i det ene eller andet Capel. Den dyrkedes sed Ofre og Feste. Dens Sødselsfest heitideligholdtes aarlig paa den Lid, Milen begyndte at ftige i 7 Dage. Magtet denne Dyrkelse maatte den ei leve over 25 Mar, Bportit Grunden laae i Egypternes astronomiske Theolos gie. Den begravedes i en Brend og dens Dod vakte en almindelig dyb Sorg, der varede saalænge til Præsterne havde fundet dens Efterfølger.
Apokalyptis kaldes den sidste og i det nye Tea flamente. Ordet betyder Mabenbaring, og Bogen faldes almindeligt Johannes Aabenbaring, fordi den tilskrives Apostelen af dette Navn, der under fit Ophold paa Den Wathmos i det gæiske Hav, hvorhen han var forviift, al have havt disse Syner. Dog er det ligesaa uvist, hvo dee er Forfatter af denne Bog, som hvad dens egenttige Hens fint er. Den sandsynligste Hypothese er maaskee den, at Christendommens Seier over Jødedommet og Hedenkabet beri pad en prophetist Maade fremstilles. Der er ingen af Bogerne i Bibelen, hvorom der er tvistet saameget, og hvorom man har drømt saameget, da man deri har villet finde ca fundet Spdadomme on alle vigtige Begivenheder efter Christus. Derfor er det ei usædvanligt at falde ene hver Visioneer en apokalyptik Drømmer. Selv den beromte Reston faldt i sin Alder paa at ville forklare (udlægge) Nabenbaringen, et Beviis paa den sørgelige Sandhed at hverken store Talenter eller Indsigter kunne beskytte Mens nesket mod Daarlighed.
apokryphiffe og et falbes egentlig julte eller ubekjendte (af et græft Ord) dernæst uægte Skrifter, fordi deres virkelige Forfatter har søgt at holde sig skjult og almindelig er ubekjendt. Med Hensyn til Bibelen kal der man de Bager apokryphiffe, som man ei tillægger gud. dommelig Oprindelse, og hvis Indhold derfor ei betragtes fom ufravigelig Regel i Troe og Levnet, om eg et fandant Strift forresten ei er nægte eller dets Forfatter ubefiendt. Modsat disse ere de c'anoniffe Boger (af det græ Fe Ord Canon, en Regel) hvorunder man forstaaer de, hvis Indheld ansees for fuldkommen fikkre Troes.og Leve regler, fordi man tilskriver dem guddommelig Oprindelse. Baads, det gamle og nye Testamente bar fine canoniske og
