dere udbredet af dem. J Arithmetiken indførte de Bru- gen af Ciffrene, i Erigonometrien Sinus, simpelgjorde Grækernes trigonometriske Operationer og udvidede den almeennyttige Anvendelse af Algebra. Muhamed Ben Musa og Thebit Ben Korra h erhvervede sig herved færdeles Fortjenester; I hazen frev over Optiken; Nasireddin oversatte Euklids Elementer; Diche bers Ben Afl a leverede en Kommentar over Ptolemæ= 18's Trigonometrie. Fornemmelig dyrkedes Astronomi- en, for hvilken der i Bagdad og. Corduba vare oprettede beronite Skoler og Observatorier. Allerede 812 havde Al- hazen og Sergius oversat Ptolomæus Almagest, ders første astronomiske Lærebygning paa Arabisk, hvoraf fiden verroes gav et Udtog; Albaten, Al- manfor og flere leverede Bidrag til Astronomiens ud- videlse. Geographie forenedes med Mathematik og Astro- nomie og behandledes fyftematis, især af Abulfeda. Jor- dens Inddeeling i 7 Climater m. m. hidherer fra Araber- 11C. Ved alle diffe Fremskridt i de alvorligere Viden- faber glemte Araberne dog iffe Poesien. Abu Te- in am samlede (830) den større Hamasah, en Antholo- gie i 10 Bøger og Bochteri den mindre Hamasah. Schere blev dog den heiere orientalske Originalitet i den arabiske Poesie stedse sjeldnere, Zonen mere mystisk-hyper- boli on Sproget mindre reent. Motanabbi har i et classif Sprog Frevet omme, Elegier; To phail en interessant philosophis Roman, Natur mennesket; Ad mai, en for Helteroman, Antars Levnet i 35 Dele, som endnu tjener Orientens Fortællere og Dekla- matorer til Stof. Alle Arter af Poesie cultiveredes af Araberne undtagen den dramatike; og Romanzen, et Pro- duft af Nationens eventyrlige Nidderaand, var deres Op- findelse. Der kan altsaa ingen Tvivl være om, at de have virket mægtig paa den nyeuropæiske Poesie. Den eventyr lige Ridderaand, Feer og Troldmand og maaffee selv Ri- met er gaaet over fra Arabernes i vor Poefie. Saaledes har denne Nation paa flere Maader virket velgjørende for Europas Cultur og Litteratur. Man seer deraf hvor vig- tigt det arabiske Sprog maae være for den lærde Forsker. Hvo, der vil gjøre et dybere Blik i menneskehedens og Vi- denskabernes Historie, kan ei undvære dette Sprog, der hører til de faa kaldte semitiske Dialekter og udmærke sig iblandt dem ved Alder, Rigdom og Beielighed. Ved Co- ranen blev det fireret som Bogfprog og fort efter Muha- med, men endnu mere fra det 10de Aarhundred gaves der blandt Araberne Grammatiker, der bestemte Sprogets Grundsætninger, undersøgte dets Skjønheder og samlede dets Gorraad i Ordbøger. Ved Arabernes Overgang til
