Meget mere lovede han at beskytte Landets Friheder og Rettigheder, og blev Juftitias Dom underfaftet; thi den ne Øvrighedsperson afgjorde alle Gager mellem Kongen og Undersaatterne i sidste Instants. Dog var Cortes (see denne Artikel) den sikkrefte Gtots mod Misbrug af den kongelige Magt. De gamle Former vedligeholdt sig længere i Aragon end i Caftilien og endnu i det 17de Aar- hundred horte man ofte et driftigt Sprog af Stænderne, som for længe siden var glemt i Caftilien. Lidt efter lidt bleve Standernes Forsamlinger sjeldnere, og, da Philip ste havde befæftet Bourbonnernes Magt i Spanien, tabte Aragonierne for deres Hengivenhed til Carl af Østerrig de res saalænge forsvarede Rettigheder. Aragons Jord bund er paa mange Stader faa stenet og ufrugtbar, at Een af landets Jndb. engang sagde, at Aragonierne snart vilde forlade deres hjem og søge mere blomstrende Egne, hvis ei den herlige Frihed bandt dem dertil. Dog er ogs faa Landet frugtbart paa mange Stæder, fornemmelig hvor de vandes af Floderne. Der viser fig ogsaa meget Liv og Wirksomhed blandt Indb. Diffe Fordele Fylder Lan det fornemmelig de fidfte Konger af den Bourbonfe Fami lie, der havde ladet indrette to store Kanaler, som begynde i Navarra og faae begge deres Band af den samme kilde, nemlig den gamle aragoniste eller feiferlige Canal (af Carl ste). Landets vigtigste rembringelser ere Mais, Hamp, Safran, Silfe, Aluun, Witriol, Jaspis, Marmor, Jeen og Blye. Saareavlen er betydelig og Uldudførselen en vigtig Handelsgreen. I Engelland er den, aragoniffe uld i saadan Unseelse, at man blot bruger den til de fine- fte Teier. I Landet selv forarbeides den slet ikke, og Aragon mangler gandse Fabriker. Landet har i Forhold en meget ringe Befolkning af samme Narfager, som de fles fte andre spanske lande. Paa 710 Mile var ved Sluts ningen af forrige Marhundrede ei flere end 623300 Indb. hvoraf 40000 findes i Hovedstaden Saragoza.
Meat, en stærk Brændeviin af Riis, Sufferror ela ler Cokosneddens Saft. Dette sidste Glags, som er det bedste, kommer fra Batavia; de andre fra Gon.
Aranda (Don Pedro Pablo Abarka de Wolea, Greve af) af en udmærket Familie i Aragon blev fedt 1719. I Førstningen opofrede han sig til Krigstjenesten; men, da han robede megen Jagttagelses and udnævnte Carl 3die ham ved fin Chronbestigelse til Minister. Han gik fom Gesandt til August 3die, Konge i Volen, hver ban opholdt sig i 7 Mar. Efter fin Eilbagekomst blev han Ge neralstatholder i Balencia; men i Maret 1765 faldte Kon- gen ham ifølge en i Madrid udbrudt Opstand tilbage og ud-
