forte Nationer, Seels arbeidet til famme Madt, etter have Indflydelse paa Grækerne. Og, da man ved at samle his ne Nationers Kunsthistorie, erholdt saa at sige, Kunstens Naturhistorie i alle Perioder fra de første Børneforsøg inda til Fuldendelsen og selv dartelfen; faa antog man med Stin af Ret Archeologien i denne Betydning, frjont inde frænket, som et fuldkomment heeft. De Kunstværker, der tomme i Betragtning ere Levninger 1) af Bygningskunsten, 2) af Bledhuggerkunsten, 3) af Loreutifen, 4) af Segne- og Malerkunst eller Mosaik, s) af udgravering og Montyæsen og 6) af archæologiske Værktøier og Meubler (Anticaglie). Diffe Levninger ere adspredte i Italien, Frankerig, Spas nien, Tydskland, Engelland, Rusland og Dannemark, og derfor var det nødvendigt at reise for at fudere dem. Det Forste, Archæologen behøver at vide, er Kundskab om hvad der endnu findes af de Gamles Kunstværker. Han maatte altsaa bave en Fortegnelse paa de exifterende Antie ker, de Museer, Cabinetter &c. hvor de findes og en Be retning om deres Vandringer og Skjæbne. Denne Deel af Archæologien er endnu ei udført i sin hele Omfang. Hera til maatte foies Antikernes Kunstlære foredraget som Kunsta historie, hvori Undervisning meddeeltes over Kunstværs fernes Stiil, Methode, Mand, Kunstnerpractik og Technik efter Kunstepocherne. Dernæst fulgte Kunkhermeneutif, som oplyser den gamle Kunfts Symbolik, som og Maaden, hvorpaa man maae gaae frem i de gamle Kunstværkers Forklaring og de dertil nødvendige Hjelpemidler. Mythos logie, Historie og Antiquiteter bleve her hielpe videnskaber. Kunstkritiken fulde derpaa levere de Grundsætninger, hvore efter Antikerne overhovedet fulde proves eller erfjendes fom hørende til en vis Kunkepoche. Endelig fulde Ana tikernes hetik sætte Kronen paa Archæologiens Studia um. Den skal lære at trænge ind i de æsthetiste Ideer, der ligger til Grund for Compofitionerne, bestemme sam mes Anordning, Handling og udtryk, giøre opmærksom paa deres rene Smag, ædle Gimpelped og fuldkomne Hensigtsmæssighed.
Archenholz (Johan Wilhelm) var født i lane genfurth, en Forkad ved Danzig. I fin ungdom blev han sendt til Breslau, forestillet Frederik 2den af Preussen og optaget i Cadetcorpset i Berlin. Her gjorde han betydelia ge Fremskridt, uagtet bans Opdragelse forhen var temmea lig forfemt. J Aaret 1760 opløftes denne Anstalt ved Russ fernes Ankomst og Archenholz traadte ind i Regimentet Renzel og var med i Felottogene af 1761 og 1762. Da Frederik 2den havde lært at fjende bam som en lidenskabe lig Spiller, unddrog ban ham fin Astelse og satte ham ud af Tienesten. Denne Kongens Wishag var uforanderlig
