Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/167

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Som Digter staaer Ariosto hoit blandt alle Nationers Meftre; hans Orlando furiofo (der faaer i Forbindelse med Boiardos Orlando inammorato, og fan ei fortaaes til ftrækkelig uden denne) er et fuldendt romantis Epos. Vi finde deri en glimrende og uudtømmelig Rigdom i Opfin- delsen, et afverlende virksomt Liv forenet med en fortryl lende Behagelighed i Fortællingen. En livlig stedse nye og ungdommelig Phantasie aander igjennem det hele Bærk og smykker det med uvisnelig Ynde; tillige viser sig en be= undringsværdig Kunst i Episodernes Indslettelse, hvilke Digteren falfagtigen uophørlig afbryder og uden at være utydelig saaledes slynger ind i hinanden, at det er vanske- ligt at angive Indholdet af dette Digt, der bestaaer af 46 Sange. Disse Egenskaber have faffet Ariest hos fine Landsmænd Navn af den guddommelige. Foruden dette Værk have vi og nogle Comoedier, Sonnetter, Satirer m. m. hvor hans rige Genie meer eller mindre findes udtrykt. Gries har mesterlig oversat Orlando paa Tyds.

Aristarch, en berømt græs Grammatiker, der gjennemgik Homers Digte med den yderste Strenghed. Hans Navn er derfor bleven til et Appellativum og man be- tegner dermed en streng eller retfærdig Kunstdommer. Han var født i Samothrace 160 Aar for Chr. og levede i Alex- andrien. Ptolemæus Philometor, der agtede ham, meget, betroede ham fine Berns Opdragelse. Foruden Homer har han og kritisk behandlet Pindar, Aratus og andre Digtere. Han døde paa Cypern 72 Nar gammel frivillig Hungersdød, da han leed uden Haab af Vattersot.

Aristides, for sin strænge Retkaffenheds Skyld kaldet den retfærdige, var en Son af Lysimachus og nedstammede fra en af Athenens meest anseete Familier. Han var Anfører for fin Tribus (Polemarch) da Athener- ne fjæmpede mod Perserne ved Marathon. Efter antagen Stik havde hver Polemarch efter Ordenen, Anførselen een Dag. Men Aristides, som indfaae Skadeligheden af den ne idelige Forandring, bevægede alle Polemarcher til at overlade den hele Unførsel til Miltiades, og herved var det fornemmelig at Grækerne feirede. Aaret derpaa var han Archont og ned i dette Embede faa almindelig Agtelse, at han derved vakte Themistocles's Misundelse. Da dene ne ærgjerrige Mand desuagtet ei vovede at angribe ham offentlig, udspredede han, at Aristides tragtede efter Ene- herredømmet og bragte det virkelig dertil, at han blev fors viit ved Ostracismus. Man fortæller, at en fimpel Bore ger ved denne Leilighed henvendte sig til riftides med Begjes ring at han vilde frive for ham paa det Potteskaar, hvormed