Slagorden og feile samme i Ryggen fra Landfiden, medens den anden Halvdeel lagde sig til Ankers foran paa Vistol- skuds Afstand, saa de franske Skibe bleve angrebne jaavet fra begge Sider som forfra. Om Aftenen Kl. 6½ ved So Tens Nedgang begyndte dette frygtelige Slag. Kl. 7 var det Nat, men Ilden fra begge Flaader oplyste Himlen med uophorlige Lyn. Efter en Time havde allerede 5 franske Stibe mistet Materne og vare tagne. Admiral Brueys var knuset af en Kanonkugle. Hans Stib 'Orient fortsatte Jlden med megen Heftighed da det pludselig gik i Brand, som med fortærende Raserie greb om fig og ei kunde slukkes med al muclig Anstrængelse. Klokken 10 flei denne prægtige Maskine paa 120 Kanoner i Luften under den frygteligste Bragen. Derpac fulgte en græffelig Pause af tre minuter, medens de opslyngende Ruiner styrtede ned paa de emliggende Stibe. Kun 70 til 80 Mennesker af 1000 funde Nelson redde: de øvrige Stibe fortsatte Kano naden til om Morgenen, som oplyste den franske glaades fuldkomne Nederlag. Kun to Liniesfibe og to Fregatter undkom til Malta og Corfu; 'ni Linie Fibe bleve tagne, et floi i Luften og et andet tilligemed en Gregat opbrændtes af de Franske selv og een Fregat boredes i Grund. Saaledes blev Frankerigs Somagt i det middellandske Hav anden Gang tilintetgjort, og Bonaparte var aldeles afskaaret fra Frankerig, hvis Fiender nu forbandt sig ved en nye Coalition.
Abulfeda (Ismael) Fyrste af Hamab, med Til. navnet den seierrige Konge og Religionens Støtte. Denne som geographist Skribent berømte Ara- ber blev født i Damascus Aar efter Hedschra 672 (1275 ef. Chr.). Han var en ljubitte, en Familie berømt af Salas din og fine Heltebedrifter, og viifte sig denne Slægt værdig. Aaret 684 (1285 1286) befandt han sig ved den berømte Beleiring af Mariab, som tilhørte Johanniterordenen og fra den Tid tog han bestandig Deel i krigen. I Aaret 691 (1292) ledsagede han sin Fader paa hans og mod den ved Euphrat liggende Fæstning Rum, og Maret derpaa udnævnte hans Fætter Almelit al Modhaffer, res gjerende Fyrste i Hamah, ham til Emir af Chabelcharech. Men allerede 698(1298) døde denne af fit Folk elskede Tyr- ite. Hans Dod, som syntes at maatte fikkre Abulfeda Herredømmet over Hamah, opvakte i hans Brodres Hjerte uretmæssige Fordringer, Neppe havde den da regjerende Sultan faaet Efterrretning om deres Strid, for han sendte en Statholder til Hamah, som skulde regjere Landet i hans Mavn. Forst efter 11 Aars Forløb fik Abulfeda sine gæ- dres Arvedeel tilbage, dog ei under Titel af et Fyrstene dom, men et Statholderskab. Efterat han havde dæmpet