natet at forgive Herman, men Senatet vilde ei gjøre Brug af dette Tilbud. Herman var 26 Mar gammel, da han tilintetgjorde Barus's Legioner; to Aar før sin Ded tilfægtede han sig Seiren over Marbod. Tacitus giver ham det fordeelagtigste Vidnesbyrd.
Arnaud (Francois Thomas Maria de Baculard) en meget frugtbar fransk Skribent, var født i Paris 1718 og studerede der hos Jesuiterne. Allerede i hans tidligste Ungdom viste sig hans hang til Poesie; han skrev blandt mere tre Tragoedier, hvoraf den ene Cogligni ou la St. Barthelemi udkom 1740. Voltaire, hvem han herved blev bekjendt, fattede Godhed for ham og understøttede ham med Penge og Raad. Frederik 2den førte Brevverling med ham og indbod ham til Berlin, hvor Frederik modtog ham meget gunstig, kaldte ham fin Ovid og forfattede et Digt til ham, der endte saaledes:
Deja l'Apollon de la France
S'achemine a fa Decadence;
Venez, brillez a votre tour:
Eleves vous, fil baiffe encore;
Ainsi le couchant d'un beau jour
Promet un plus belle Aurore.
Frankriges Apollo, Voltaire, fandt denne Sammen- ligning flet ikke fmigrende for sig og hevnede sig ved Spot- terier over Arnauds Person og Vers. Efter eet Aar forlod Arnaud Berlin og gik til Dresden, hvor han blev udnævnt til Legationsraad og vendte derpaa tilbage til sit Fædrene. land. Her levede han i Begyndelsen under mange Adspre delser, som han dog trak sig ud af for at arbeide som Skri bent. Under Skrækperioden var han i Fængsel og førte siden et ulykkeligt Liv, da hverken Regjeringens under. støttelse eller hans Pen formaaede at sikkre ham mod Man- gel formedelst hans maadelige Huusholdning. Han dede 1805 i en alder af 85 War. Hans fortrinligste Bærker ere: les epreuves du fentiment, les delaffements de l'homme fenfible og les loisirs utiles. Hans Theaterarbeider have ingen Bærd, og iffun le Comte de Comminges fom 1790 med et kort Bifald paa Theatret. Endeel af hans man ge Poesier udkom 1751 i tre Bind.
Arnauter eller Albaneser, Indb. af Albanien, ere overordentlig krigerske og de bedste Soldater i den tyt tiske Hær, Skjønt aabenhjertige imod deres Benner og Foresatte tillade de sig som alle raae Folk enhver List og Troløshed mod deres Fiender. uagtet den undertrykkelse, hvori de leve, vedligeholde de dog Sands for Friheden. De have ingep Smag for Kunster og Videnskaber og tunne
