Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/188

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Kampher, Papite, og Fernistræer, Pferskener, Aprikos fer, Kirsebær, Blommer, Daddeler, Caffe, Suffer, Bi. rae, Aloe, Benzoe, Gummilat, Sandeltræe, Rhabarber, Cedere, Palmer; Guls, Selv, Kobber, Jern, Mag. net, Qvitsølv, Tin, Adelstene, Marmor, Porcelainjord, Naphtha, Salt, Matienglas. Af Dyr gives her Mens. dyr, Pelsdyr, Besamdyr, Hvalfiske, Springbarer, Faar, angorife Gjedder, Kameler, Elephanter, Bosler, Heste, ler, Muuldyr, Aber, Markatter, Jenisei. Spidsmum, (bet mindste firfoddede Dye) Kænguruh, Snabeldyret, Zigere, Schakaler, Panthere, Bjorne, Hyæner, ülve, Crokodiller, Slanger, Gilfeorme, Guldfasaner tc. Man regner paa denne betydelige Verdensdeel et utal af benved 600 Mill. Mennesker, der efter deres Herkomst bea faae af Sinner, Tongufer, Mongoler, Russ fer, Georgier, Græfer, Armenier, Aras ber, Perfer, Indier, Chineser, Japaner. Man kan henføre disse Folkeslag til tre hovedflammer: 1) Eatarer, af hvid Farbe, tykt langt og lige Haar, rund Næse, æggerunde Bine, langagtigt Ansigt i Bestas fen); 2) Mongoler, af guul Farve, tyndt, fort og ist Haar, nedtrykt Næse, smalle Dine, og flade Ansigter (i Østafien); og 3) Malayer, af bruun Farve, tykt, Fort, kryllet Haar, dybtliggende Dine, bred Næse, tytt Ansigt (i Sydafien og paa Deine). J Almindelighed has ve alle Aftater ædle, indtagende Anstgstræk og et fyrigt, udtryksfuldt Blik. Himmelegnen bestemmer tildeels deres Lesemaade og Beskjeftigelse. De leve deels som Nomader, drive Agerdyrkning eller boe i Stæder: nogle gaae nogne andre gaae halvnegne og after andre i Klæder, deels af Skind, deels af de fineste Bomulds, og Linteier; nogle bemale og salve eller tatuere fig, andre ikke. Nogle spise Kiod, andre Vegetabilier: stærke berusende Driffe ere ate mindelige blandt dem, som f. Er. Brugen af Opium. De bekjende fig, enten til den jebike, muhamedanske, chris ftelige eller hedenko Religion. Den udenlandske Handel er næsten ene i Europæernes Hænder: i det Indre drive Indb. en temmelig levende Handel. Udførselsartikler ere Thee, Bomuld, Caffe, Sukker, Heste, Gjeddehaar, Sil. te, Bomuldsteier, Shawler, Silketsier, lakerede Vas rer ic.; derimod indføres mange europæiffe Manufactur- og Fabrikvarer. De indenlandske Manufacturer og Fabrikker levere Staalarbeider, gode Sabelklinger, Rob Berkar, Porcellain, Glas, Bomulds- og Silfetoier, Kunstarbeider i Perlemor, Crystal, Edelstene og lakerede Gas ger. Man handler i China efter Unzer, i Indien efter Rupier, og efter lak (100000 Rup. 60000 Spec.) - Bis denskaber og Kunster staae paa et middelmaadigt Trin. J China, Japan, Thibet, Arabien, Persien og Indien