fra fin Brud og en paa gloende Kul lagt Fifelever. Men Raphael tog ham fangen og forviste bam til auptens Ørkener. Digterne falde derfor Asmodæus Wgteskabs. djevelen, eller den Dievel, som foraarfager alle Ulykker i teskab.
sparn (Afpern) en Landsbye pag den venstre Do naubred, ligeoverfor Brater ved, Wien. Den er mærkværs dig af et heftigt Glag mellem terrigerne og de Franske 1809 ben 21 Maj. De Franske gif over Donau, men bleve modtagne med overordentlig Sappethed af öfterrigerne. Natten gjorde Ende paa Blodbadet, men det begyndte igien den næste Dag. Byen Aspern, som man fjæmpede om, havde været udsat for 13 Angreb og blev ftutfen i Brand den 21de. Efterat Broen som beforerese Fore bindelsen mellem de Franke paa begge sider af Floden, var afbrudt, bleve terrigernes Angreb heftigere. De Franske søgte nu at træffe fig med Gifferhed tilbage over Donau og forfandsede sig derfor i Eslingen, hvor de især bavde befæstet et stort Pakhuus, hvorpaa Dfterrigerne gjorde flere Angreb. Efter en lang og blodig Kamp lyffe des det de Franffe at træfte fig tilbage over den smallere Donauarm til en Lobau. Efter de Franskes Beret. ning fal fra ferrigs Side være faldet 40000 og efter en sfferrigs Beretning over 51000 Canon og Kartats Stud. Eabet af Døde og Saarede var overordentlig fort, dog se nes det som Antallet 60000 paa begge Sider, som man al- mindeligt angiver, er overdrevent. Sanger gjordes fun meget faa. De Franske tabte i dette Slag Hertugen af Montebello.
Aspasia var født i Milet i Jonien og datter af Ariochus. For bende havde en anden Skjønhed fra Jonien Ehargelia givet Erempel paa den sjeldne Gorening af politiske og videnskabelige Talenter med Kjennets bele Ynde; og hende synes Aspasia at have taget til Monster. I Athenen vare fremmede Fruentimmer ligefom uden for Lovene, og deres Bern, om de og vare avlede i ordentligt Egteskab, betragtedes ei som retmæssige, og denne Ome stændighed bidrog maaskee til at man har regnet Assoffa blandt offentlige Fruentimmer. Afpaffa befjeftigebe fig med Politik ve Veltalenhed, disse mægtige Vaaben i Fri fater. Plato nævner en meget ffion Sale, som hun holdt til Erindring om de ved Lochæum faldne Athener, og man paastaaer, at hun har underviist Perikles i Weltalenbeden. Hendes Huus var en Samlingsplads for de anfeeligste, do. bigfte og talentfuldeste Personer i Grafentane, og Sofsa. tes besøgte hende ofte, ja man beskylder ham for at have havt en lidenskabelig Kjeeligbed for bende. Hun vidste at
