der af Jordkloden kaldes det univerfalt; er det Fun rettet til en sis Wolheide, particulart. Det fidfte Slags wer alerede Ptolemæus bekjendt; det førstes Opfindelse lader fig ei med Vished bestemme. Et andet Astrolabi. uem bruges til Gees for at bestemme Stedet, man er paa. Dette opfandtes af lægerne Roderich og Joseph og Martin Behaim fra Nürnberg, da Kong Johan 2den af Portugal suffede de vilde finde paa Middel til at undgaae den Fare at forvilde sig paa Ssen. Endelig forstaaer man ved Astrolabium et Instrument, hvormed man optager. Winkler ved Landmaalingen, og det bestaaer af en halp Cittelbue, der er inddeelt i Grader og Minuter, er i Di ametren forsynet med to Dioptre og bar en bevægelig liges ledes med Dioptre forsynet Lineal, som vendes om Centrum og retter med Diopterne paa det forlangte Punkt, da det med den ene Ende viser Graderne paa den afdecite Cirkel eg følgelig angiver Binkelens Størrelse.
Astrologie er den bedragerße Kunst af Stjera aerhes Stilling at ville forudsige tilkommende Eing, især Mennekenes Stjebne. Den er meget gammel og opkom, som Bailly troer, af ben Jagttagelse, at Gjernerne især Solen og Maanen bavde en umiskjendelig Indflydelse paa Marstiderne, Veirliget og Jordens Fragtbarhed. Dette Tedede til den Mening, at alle Himmellegemerne fun vare til for Menneskenes Skyld og at deres Bevægelser stode t Forbindelse med de menneskelige Begivenheder. Efter Egypternes Tradition fulde Aftrologien have fin Oprins delse fra dem; men efter de fleste Gamies Bidnesbyrd er den gaaet ud fra Chaldæerne. Stjernetyderne faldes derfor af de gamle Stribentere Chaldæer, ogsaa Ger netpliaci, og siden vare Benævnelserne Astrolog og Chal dæer eens betydende. Dens ferie Oprindelse lader sig ei bes femme, men af den mosaiske Fortælling (ste Mose 18, 10) tan man slutte sig til dens høie Alder. Schere, da Aftrologien brugtes af Bindesyge til Bedragerier, gave Aftrologerne fig Navn af Mathematiker, under hvilke de eve bekjendte i de romerske Keiseres Cider. Deres Bedra gerie tog faaledes overhaand, at Liberius forviifte dem of Rom. Dog sjælnes i dette Bud den egentlige geometria Te Kunst fra den mathematike d. e. den aftrologie. lag tet Astrologien i og for fig sels er forfattelig har den dog gavnet Astronomien. Den har vendt Opmærffomheden paa Himmellegemerne og foranlediget Jagttagelser. Middelalderen vedligeholdt den fig tilligemed Astronomien hos Araberne, af bvilke vi have adskillige cftrologiske Strifter. Vico, Greve af Mirandola, der mod Slats ningen af det isde Aarhundred meget grundigen beffreeb Astrologiens Wildfarelser, faust fun lidet Bifald. Endnu
