i det 16de og 17de Aarhundred forsvaredes Stjernetyderies af lærde Mænd, og Cardanus dres fin Daarlighed saavidt, at han stillede Frelserens Nativitet; han skal have hung rer sig til døde for ci at overleve fit forudsagte Dodsaar. Gelo Repler var ei frie for denne Svaghed; og fal have erhvervet fig Wallensteins Gunst ved at forudspaae bam sin tykke. Det copernicanské Syftem og den #edse tiltagende Overbevisning om samme har endelig gandse styrtet Astrologiens Anseelse.
Aftronomie er Kundskab om Stjernernes Bes vaaelie og fovene for famme. Egnent af det gamle a. bolon, paa Affyri ns os gyptens Sletter, under hiin esinflare Himmel, hvor Dagens trykkende Hede neder Menneskene til at foretage fig mange af deres Beskjæftigel. fer om natten og hos de simple Hordefolk, optom Aftrono mien, der havde faa vigtig Indflydelse paa Eidsregningen, Skibsfarten og den mennefectine Handscuitur i det hele. Dog var Begyndelsen her som ved enhver Videnskab ringe. Hine Horder noiedes med omtrent at fjende de Inseste Stjerners Stilling til visse Aarstider og deres Op- og Nede gangs Tid. Wypterne gjorde mange Jagttagelser og ops fandt Coitstellationer eller Stjernebilleder, hvilke be blandede ind i deres Mythologie; Phoenicierne betraga tebe Himmelen flittig paa deres Soreiser. Blandt Græs Perne udmær de la bales, narimander, narimenes, naragoras, Eudorus, Ari. ftareb fra Samos, der allerede antoa Jordens Gang om Solen 264 f. Chr. Under Ptolemæus Philadelphus bes gyndte Astronomien at face et renere videnskabeligt ubseen- de i Alexandrien. Nadr Solen har fuldtført fit Kredse lab, fremkommer Maanen og de utallige Stjerner paa sama me Base. Bi see dem hæse fig i Økten over Horisonten, lidt efter lidt frige til Himmelens Midte og derpaa igien dale, medens himmelen seis forekommer os som laden af en fuldkommen Halvfugle. i hvis Middelpunkt vi selv bes finde os. Paa denne Flade bevæge Stjernerne sig med lige Surtighed i fuldkommen parallete, i større og mindre Kresse, og fremfomme, efter at være gaaet under Horis fonren igjen paa famme Sted efter 23 Timer 56 Minuter 4 Sekunder. Blandt diffe Kredie bemærke vi een, hvis Middelpunkt sort Die selv er og som af Horisonten deles i to Dele, qvator eller Linien. gra den findes Polerne i en afstand af 90°, af hvilke fun den ene, Nordpolen, kan secs af os, da den anden, Sydpolen, falder under vor Synskreds. De Stjerner, fom ere nærmest ved Polerne, befrise de mindste Kredie; jo nærmere de ere qvator, defto ftorre Kredie beskrive de. Da Nordpolen altid viser fig for os i en bestemt Hoide (Polboide) efter vor mere ele
